Quantcast
Channel: hortofilia
Viewing all articles
Browse latest Browse all 839

Jeg vil have agurkerne tilbage

$
0
0
Sådan lyder overskriften på en klumme i tillægget til dagens lokale avis, Det, forfatteren hentyder til, er, at agurketidens platte emner i år så langt er blevet overskygget af de tragiske begivenheder i Nice, og i dag kan vi så føje München til den alt for lange liste over angreb og drab på uskyldige civile. Da jeg med det i baghovedet gik ud i haven for at tage billeder, kunne jeg ikke lade være med at tænke, at dette i bund og grund er en overfladisk aktivitet på linje med agurketidens normale temaer; men hverdag og katastrofer eksisterer jo nu engang side om side.

Her kommer et lille udsnit af køkkenhaven

Dernæst tre planter, som har blomstret meget længe. I bunden af divhuset producerer clematis crispa stadigvæk sine små klokker - forsvinder næsten blandt tomater m.m.

Roguchi gør det samme ved indgangen til haven


Til sidst spredt blomstring i vores ældste camellia,  der startede i marts i drivhuset. 


Overfor er der fin gang i Prince Charles - jeg ville bare ønske, at den udmærkede klematis havde et andet navn.

Koreansk månestråle / kirengeshoma koreana

På billedet herunder går blomsterne nærmest i et med baggrunden; at det er en imponerende bladplante kan man dog ikke være i tvivl om.

Den irislignende leopard lilje/ Belamcanda Chinensis holder kun kort tid ude i haven. Derfor har jeg valgt at overvintre den i en krukke i år.

En pudsighed: det er tydeligt, at hortensiaens blomster i højre side er mere røde end i hovedparten af planten.

Når man zoomer ind på jordoverfladen får man forklaringen: Højre del er klart en aflægger, og jorden, hvor den har slået rod, må være mindre sur end der, hvor selve planten gror.

Viewing all articles
Browse latest Browse all 839