- i hvert fald handler dette indlæg om røde blomster. På vejen fra gult til rødt støder man på mange spændende nuancer af orange og rust. I år spiller dahliaen David Howard og fjervalmuen macleaya cordata sammen i et bed.
Bedet, som ses herunder, rummer også classic swan lake med rødbrune stilke, og lidt tilbage står en blå aconitum, som giver noget, efter min mening, tiltrængt kontrast. Faktisk er der også et stænk kæmpeverbena i forgrunden.
Den velkendte solbrud rudbeckia moerheim beauty er utrolig lækker med sine varme, rustrøde blomster, men vælter altid. Derfor har jeg suppleret med ruby tuesday, som har kortere og stivere stilke og en anelse mørkere blomster.
Med collagen er vi nået til den rent røde nuance, som jeg til min overraskelse har fundet ud af, at en del haveejere nærmest hader.
Den næste collage illustrerer den gruppe røde blomster, som tit bliver beskrevet som sorte, selvom de tydeligvis er røde, omend iblandet en del sort. På latin har de ofte tilnavnet atropurpureum= dybt purpur. Det er en lækker farve, ingen tvivl om det.
Aeonium arboreum "Atropurpureum",også kendt som ungkarleblomst, er et andet godt eksempel.
![]()
Som kontrast til de mørke blomster ville jeg slutte af med en ægte lyserød sag, altså rødt iblandet masser af hvidt og helst uden blåt; men det viste sig at være utrolig vanskeligt. Her og nu er det nok St. Swithun, der kommer nærmest - eller måske Evelyn.
![]()
