Selvom solen glimrer med sit fravær, er der mange planter, som gløder i gråvejret, eller hvis farver er blevet endnu mere intense. Pinky Winky synes jeg er mere iøjnefaldende end nogensinde før.
Hortensiaen herunder er lige så iøjnefaldende, bare på en anden måde.
Død mands fingre/ decaisnea er også blevet endnu mere blå
Hosta venusta var en sjældenhed for år tilbage som den eneste dværghostaart i handelen. I dag vrimler det med hundedyre, bittesmå musehostaer, og venusta ses stadigvæk ikke særlig ofte. Den deler sin runding her med hundetand, der blomstrer om foråret.
18. juli blomstrede hostaen, og det gør den rigtig godt.
I det større billede oplever jeg, at hostaen trækker den gule farve frem øverst i liljerne og i de andre hostaer på billedet.
Da jeg tog billeder af rosenslynger / rhodochiton og gul fasanbusk / leycesteria formosana, tænkte jeg, at de havde nøjagtig de samme farver; men når man ser dem sammen, er der alligevel en lille, men tydelig nuanceforskel.
Svaleurt/ chelidonium majus eller meconopsis villosa eller skovvalmue /stylophorum diphyllum??????
Frøene blev sået som meconopsis villosa, men er det helt sikkert ikke. Indtil nu har jeg gået ud fra, at det var skovvalmue; men de oprette frøstande tyder mere på svaleurt, så det.... Jeg faldt over dette link, som viser, at jeg ikke er den eneste, der har besvær med at skelne dem fra hinanden.