Nu hvor frosten har sat et midlertidigt stop for planternes liv oven over jorden, passer det udmærket, at jeg langt om længe har fået gang i strikkepindene igen. I fredags startede jeg på en sweater til mig selv (Str. L) og mangler nu kun et halvt ærme, så rundpinden har været rødglødende.
Det samme kan man just ikke sige om kameraet, men vintergækker kan man da altid forevige.
Diggory herover har jeg store forventninger til med de brede blade og blomsten, som får mig til at tænke på en ballonnederdel i krøllet silketaft.
Når vintersolen skinner, går der skønhed i selv visne, gråbrune frøstande.
Fuji kirsebærtræet har masser af knopper på sine zigzaggrene.
De flettede pil giver farve i vintersolen. Espalieret trænger vist til en gang forårsvask.
En ny, midlertidig beboer i drivhuset hedder cyclamen alpinum. Jeg vil egentlig gerne lave et indlæg mere om cyclamen, men pc'en med alle mine billeder lader vente på sig. - Det var det indlæg - strikkepindene kalder.