Det bagende hede sommervejr her i weekenden har holdt mig mere eller mindre inde i skyggen og givet mig lyst til at nørde igennem med dette tema.
Tidligere på foråret fik ligheden mellem fodblad/ podophyllum og paraplyblad/ diphylleia i udspring mig til at undersøge, om de monstro er i familie med hinanden, og det er de minsandten, idet de begge tilhører berberisfamilien. Den havde jeg ikke lige set komme, men det burde jeg sådan set have gjort; for i Dan Hinkleys bog The Explorer's Garden, som jeg har fremme flere gange om året, er der et helt kapitel dedikeret til berberisfamilien.
podophyllum versipelle diphylleia cymosa
Når blomstringen kommer til, bliver slægtskabet straks mindre tydeligt - først versipelle, derefter diphylleia.
Jeg benytter lige lejligheden til at flashe spotty dotty, så langt den frodigste i vores fodbladsamling. Blomstringen starter om få dage inde under bladene.
Berberis kender vi vel ellers allesammen som en stikkende busk med blade i forskellige mere eller mindre iøjnefaldende farver. F.eks. har vi en gulbladet dværg, berberis thunbergii aurea nana, og en rødbladet berberis med gule rande, berberis thunbergii atrourpureum admiration.
Mahonie er det andet buskagtige medlem af berberisfamilien. Den er nok nærmest at betragte som familiens sorte får, idet den ikke længere ses ret meget i danske haver, selvom blomsten er både tidlig, smuk og velduftende. Vores hedder mahonia bealii og blomstrer om vinteren og i det tidlige forår.
Tilbage blandt de urteagtige medlemmer finder vi bispehue/epimedium. Her er det Amber Queen.
Her finder vi endvidere også vancouveria, som er noget mindre kendt end bispehue, men minder om den i vækstformen og måske lidt i blomsten.
![]()
Endelig skal vi have fat i ranzania japonica, hvis blomstring falder i april, og som nu er ved at udvikle sig til en flot bladplante. I mine øjne signalerer den overhovedet ikke berberis.
Se, det var en rigtig familiehistorie!
