I lørdags havde vi inviteret til blogtræf og fik en forrygende eftermiddag i selskab med otte hyggelige, haveglade og havekyndige mennesker, Selv vejrguderne opførte sig eksemplarisk, så vi kunne ikke have drømt om en bedre eftermiddag.
![]()
![]()
Plantenavne svirrede i luften og blev jævnligt efterlyst, og ved denne aconitum kom jeg uhjælpeligt til kort; men så er det jo fedt, at bloggen har et plantearkiv, hvor man kan slå den slags op. Helt ærligt, hvem kan gå rundt og huske sådan et navn😏
![]()
aconitum lycoctonum subsp moldavicum
![]()
![]()
Derfor har jeg ledt lidt videre og er standset op ved rostrata, bl.a. fordi Bjarne Dinesens billeder ligner vores træ rigtig meget - og så dog alligevel ikke, hvis man f.eks.sammenligner blomsternes bagside. Rostratas blomster lader desuden til at åbne sig mere op end på vores træ.
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
Lilium macliniaea og gøgeurt/ dactylorhiza
Plantenavne svirrede i luften og blev jævnligt efterlyst, og ved denne aconitum kom jeg uhjælpeligt til kort; men så er det jo fedt, at bloggen har et plantearkiv, hvor man kan slå den slags op. Helt ærligt, hvem kan gå rundt og huske sådan et navn😏
aconitum lycoctonum subsp moldavicum
En anden af gæsterne var interesseret i artsnavnet på vores stewartia; men igen kom jeg til kort. Træet har vi haft henimod 30 år, og enten fik vi ikke artsnavnet at vide, eller også glemte vi det omgående, for dengang skulle vi jo bare have en stewartia og anede ikke en pind om, at der var flere arter at vælge imellem.
På et tidspunkt forsøgte jeg at identificere arten vha internettet og konkluderede dengang, at det måtte være serrata pga træets tidlige blomstring, blomsternes kop- eller klokkeform og dets ret upåfaldende bark. men nu har jeg erfaret, at stammen på serrata exfolierer/ skaller af, og det har vi (eller rettere jeg) ikke observeret på vores træ.
Tilbage hos serrata besluttede jeg at give stammen på vores træ en omgang vask og skylning for at kunne tage barken i nærmere øjesyn, og hvad åbenbarede sig? Jo, især på sydvestsiden, som får mest lys og derfor ikke bliver voldsomt dækket af alger, er der tydelige afskalninger, hvilket selvfølgelig ikke overraskede Søren.
Konklusion (indtil andet er bevist): vores træ er et stewartia serrata.
Et link til en artikel om stewartia
'Vi tog en berberis med,' sagde to af gæsterne og forærede os en hjemmelavet diphylleia sinensis/ paraplyblad. De kigger vist ind på Hortofilia engang imellem 😀 Rigtig god bloghumor!
dicksonia fibrosa
Et andet par forærede os denne flotte bregne, som med tiden udvikler en stamme og derfor kaldes træbregne. Den bliver det spændende at følge.
Dagens mærkeligste plante var dog denne Bowiea / knoldasparges, som jeg aldrig har set før. Umiddelbart troede jeg, at løget var en kunstig dekoration; men alle stænglerne vokser rent faktisk op af toppen af løget, som med tiden fornyr sig selv. Den skal stå i bryggersvinduet og skabe godt humør, hver gang vi går forbi den.
