Ordet georgine falder nu engang bedst i min mund, selvom det nok sjældent bliver brugt i dag, og dahlia vist i virkeligheden er den ældste betegnelse.
Vi har cirka 20 forskellige og overvintrer stort set dem allesammen, så der er altid en dag om foråret og en om efteråret, hvor knoldene skal plantes ud eller samles ind. I mellemtiden passer de vel stort set sig selv bortset fra arbejdet med at plukke buketter og fjerne frøstande.
I år, hvor vi har fået masser af vand og meget lidt sol, har især de småblomstrende georginer udviklet sig til nogle ret uinteressante, megastore, grønne planter i stedet for et iøjnefaldende farveindslag. Se bare billedet herover. Selve blomsten er ellers virkelig farverig.
Modsat er det med mørktløvede georginer som Twyning's After Eight. Den har noget personlighed og tilfører sit bed noget særligt, i hvert fald i mine øjne.
Blomsten er så lys, at dens nuancer let bliver udvisket på billeder; men den er i virkeligheden ganske raffineret, ikke mindst på baggrund af det mørke løv.
'HS Wink' kan noget af det samme og står et meget iøjnefaldende sted på et hjørne ved den ene terrasse. Jeg tvivler på, at en grønbladet dahlia ville kunne udfylde pladsen lige så godt.