Lidt om frø og frøsåning

Frø og bær hører oktober til sammen med det smukke løv. Såning af frø har jeg altid dyrket også om efteråret og holder især af at eksperimentere med nye planter. Der er dog visse af vore egne frø, jeg ikke kan lade være med at så, bl.a.disse frø af en træpæon (yachiyo tsubaki).

Olieplanterne står stadigvæk i al deres magt og vælde og har udviklet en del af de flotte, kastanjelignende frø. Dem ville jeg gerne gemme, men er bange for, at de ikke når at modne.

Klatrende stormhatte er lidt af en favorit plantegruppe, så White Wine vil jeg gerne prøve at holde gang i. Den har sat masser af små frøbælge, og det gælder om at plukke dem, inden de åbner sig og smider frøene, som skal sås, mens de er friske.

Anemonopsis White Swan vil jeg også gerne så; men dens bælge er tilbøjelige til at rådne i det fugtige vejr. Derfor har jeg høstet nogle og lagt dem til modning i et sydvendt vindue. De ser ud til at være såklare, og vi får se, om de vil spire. Også de skal sås friske.

Nu har akebiafrugten åbnet sig, og man kan lige ane de sorte frø, men de får nu lov til at falde til jorden.

Et par planter, der blomstrer - høststenbræk og aster Lady in Black - den sidstnævnte er særdeles insektvenlig.

Er de ikke flotte? Efterhånden er jorden overalt blevet så gennemvåd, at det nærmest føles, som om man går rundt i stående vand, og mine korte yndlingsstøvler kan ikke længere klare opgaven.