novemberindtryk

Kl. ni torsdag formiddag tog jeg et billede af tempeltræet, fordi det havde stået imponerende længe med sit gyldne løv. Lidt i tolv kiggede jeg tilfældigvis ud af stuevinduet, og da så træet helt anderledes ud - så hurtigt kan det gå, når blæsten rigtig tager fat.

                   

Clematis petit faucon, som kun bliver en meter høj, har gang i en lille genblomstring. Det slog mig, da jeg så billedet, at blomstens kronblade har samme facon som bladene på den kristtjørn, den holder til i.
Alissar, Princess of Phoenicia har ikke blomstret voldsomt i år, men har sandt at sige også haft hård konkurrence fra nogle nærgående dahlier. Louise Odier er efter min mening en af de smukkeste, pink roser, der findes.


Sensommerbedet har et ret så kaotisk novemberlook. Det skyldes især pilebladet solsikke, der stritter i alle retninger. Det kan den gule brøndsel/bidens aurea godt lide.

Allerede dens første vinter fik den flettede pil en hård behandling af rådyrene. Den har heldigvis overlevet fint, men flettet skinner ikke lige så gyldent som grenene.

En hortensia og et græs, der ikke bliver stort og dominerende, nemlig molinia caerulea dauerstrahl


Det næste billede viser surbundsbedet med bøgehækken som baggrund. Da vi forleden drak kaffe med en entreprenør, der havde leveret grus til vejen, og sad med denne udsigt, foreslog denne, at vi skulle fælde lætræerne. Det ville give en masse lys og vand til haven, og jeg tænkte straks, at det også ville spare os for en masse bøvl med nedfaldne blade og selvsåede ahorn og egetræer.