På sådan en vindstille og tåget formiddag , som vi har i dag, er det næsten, som om haven er tryllet i dvale, så det er ret begrænset, hvad nyt der er at vise derudefra.
Kobjælde / pulsatilla er en af de mange, smukke forårsvækster, vi kan glæde os til. Disse to står i drivhuset, så vi kan nyde dem i øjenhøjde. Det er frøplanter, og da etiketterne er forsvundet, og jeg hvert år sår forskellige slags, kan jeg ikke vide, hvad de hedder; men nydelige er de under alle omstændigheder.
Søren er i gang med projekt bjælkehytte, hvor der udelukkende skal bruges materialer her fra matriklen. Børnebørnene er begyndt at omtale den som Heidihytten.
Det er spændende, hvordan det kommer til at gå, når han skal fabrikere vinduerne med de specielle rammer. Vanskeligt ser det ud.
Denne fyldte påskeklokke har insisteret på at stikke sine første blomster op ovenover den beskyttende grangren, og de ser da også ud derefter.

En af dem, jeg flere gange har sået, er den isblå Budapest, og den forreste på det første billede kunne nok godt være en frøplante fra den, for de får sjældent helt den samme, flotte farve som de sjældne forældre, har jeg læst mig til. Nej, nej, nej,det er vist ren ønsketænkning!
Pachyphragma macrophylla (uden et dansk navn)står med beskedne knopper og frostsvedne blade, mens den blomstrede i fuldt flor 16. marts sidste år.
Søren er i gang med projekt bjælkehytte, hvor der udelukkende skal bruges materialer her fra matriklen. Børnebørnene er begyndt at omtale den som Heidihytten.
Det er spændende, hvordan det kommer til at gå, når han skal fabrikere vinduerne med de specielle rammer. Vanskeligt ser det ud.
Denne fyldte påskeklokke har insisteret på at stikke sine første blomster op ovenover den beskyttende grangren, og de ser da også ud derefter.
Ind imellem kan det gå op for én, at man har gået rundt og været blind for det helt oplagte i haven, og sådan har jeg vist haft det med vores bøgehække. Den gamle hæk - 80 år gætter jeg på - har smidt de fleste blade og står med silhuetter af de krogede stammer og grene, mens den nye - 25 år - har gemt alle bladene og danner en fast og afgrænsende form
Til sidst tilbage i drivhuset en blomst i camellia Hagoromo og en fed knop i Jury´s Yellow.