Hvornår er det? Tja, det kommer helt an på, hvordan man dyrker sin have. For nogen kommer den aldrig. Det er dem, der simpelthen ikke tænder på at så; men for de fleste starter såtiden sikkert på et tidspunkt i april/ maj, når jorden er varm og risikoen for nattefrost minimal.
![]()
Min egen såtid starter typisk her omkring midten af januar med kuldekimerne, dvs de planter, såsom stauder, buske og træer, som kræver kulde/ frost for at spire. Rent faktisk startede dette års frøsåning tilbage i midten af november, hvor jeg såede en flok cyclamen. De står nu lidt beskyttet i en flamingokasse og dækket af et lag grus. Dem har jeg stor tiltro til, da jeg normalt er rimelig heldig med at så cyclamen.
![]()
2018 var ellers et elendigt år, hvad frøsåningen angår. Jeg var slet ikke god nok til at holde potterne fugtige, så mange af dem, heriblandt næsten alle meconopsis, spirede ikke. Jeg har valgt at lade dem stå og give dem en chance mere, men min mavefornemmelse siger mig, at varmen og tørken sidste år simpelthen brændte dem af, så der ikke er noget at komme efter.
En af de planter, der dog spirede fint og blomstrede allerede første år, var lobelia x gerardii købt hos det tyske frøfirma Jelitto. Den venter jeg mig meget af i år.
![]()
![]()
![]()
Lige før jul fik jeg tilsendt frø af en helt speciel mandstro/ eryngium pandanifolium Physic Purple fra planteskolen Special Plants, hvor jeg også har lånt billedet. På mine ældre dage har jeg fået en svaghed for kæmpestore stauder som denne, der under gunstige forhold skulle kunne blive 2 1/2 m. høj. Den hader vintervåd jord, og jeg ved, lige hvor den skal stå - hvis den altså bliver til noget.
![]()
I dag fik jeg besked om, at to poser med vermiculite kunne afhentes hos købmanden. Hvad jeg bruger det til, kan du læse på dette indlæg fra 2017 om vintersåning. Ellers kan billedet af potter, der er klar til at komme ud i kulden, give et vink.
![]()
![]()
Det letteste er unægteligt at lade planterne selv om at frøformere sig. Minusset er bare, at man på den måde får flere planter af en, der allerede vokser i haven, og som regel når man sår stauder, er det for at få nye ind. Sommetider kan man alligevel godt blive overrasket over f.eks. frøplanter af helleborus. Den halvfyldte cremefarvede med diskrete røde striber ligner i hvert fald på ingen måde nogen af dem, vi har i forvejen.
![]()
cyclamen coum album
2018 var ellers et elendigt år, hvad frøsåningen angår. Jeg var slet ikke god nok til at holde potterne fugtige, så mange af dem, heriblandt næsten alle meconopsis, spirede ikke. Jeg har valgt at lade dem stå og give dem en chance mere, men min mavefornemmelse siger mig, at varmen og tørken sidste år simpelthen brændte dem af, så der ikke er noget at komme efter.
En af de planter, der dog spirede fint og blomstrede allerede første år, var lobelia x gerardii købt hos det tyske frøfirma Jelitto. Den venter jeg mig meget af i år.
Jelitto fik jeg anbefalet af Tina Møller, engang jeg besøgte hendes staudeplanteskole Staudemarken i Nordjylland, og har siden jævnligt købt frø hos dem. Et fint køb hos dem tilbage i 2017 er også solhatten echinacea green twister, som ses herunder.
I år har er det staudesalvien SALVIA nemorosa Merleau Blue, jeg vil forsøge mig med. Nu VIL jeg have etableret de store blokke med salvie, som jeg forgæves har fiflet med i mange år.
Lige før jul fik jeg tilsendt frø af en helt speciel mandstro/ eryngium pandanifolium Physic Purple fra planteskolen Special Plants, hvor jeg også har lånt billedet. På mine ældre dage har jeg fået en svaghed for kæmpestore stauder som denne, der under gunstige forhold skulle kunne blive 2 1/2 m. høj. Den hader vintervåd jord, og jeg ved, lige hvor den skal stå - hvis den altså bliver til noget.
Det letteste er unægteligt at lade planterne selv om at frøformere sig. Minusset er bare, at man på den måde får flere planter af en, der allerede vokser i haven, og som regel når man sår stauder, er det for at få nye ind. Sommetider kan man alligevel godt blive overrasket over f.eks. frøplanter af helleborus. Den halvfyldte cremefarvede med diskrete røde striber ligner i hvert fald på ingen måde nogen af dem, vi har i forvejen.