Quantcast
Channel: hortofilia
Viewing all articles
Browse latest Browse all 841

Februarmotiver

$
0
0
Selvom solen viser sig meget sporadisk for tiden, er der mange planter, som insisterer på, at foråret er lige oppe over. Pachyphragma grandiflora, for eksempel,  er ved at tage hul på sin blomstring; det plejer den nu også at gøre i februar, så der ikke tale om en rekord.

Sheila Ann Germaney hedder denne dværgiris. Hvis du klikker på linket, kan du læse om, hvordan den er blevet til. Den er mere isblå, synes jeg, end den mere kendte Katharine Hodgkin.


Sidste vinter var der mange af vores helleborus, som blev ødelagt af de mange skift mellem frost og tø. I år står de derimod flotte og ranke og med de fineste blomster. Sådan en frøplante som den følgende synes jeg er en fryd for øjet, ikke mindst fordi man lige kan skimte de gule frødragere under mange af blomsterne.


Den næste, lidt løse gruppe ser umiddelbart ud, som om det er den samme blomst over hele linjen; men skinnet bedrager, som man finder ud af, når man kigger nærmere på blomsterne.


Nu er temperaturen blevet så høj, at peberbusken er begyndt at udsende sin honningduft. Det var nu også nærmest forårsvejr ind til aften i dag.



Jeg kan ikke mindes, at vi nogensinde har haft lige så flot en vintergæksæson som i år. Efterhånden har vi overvældende mange af dem, og det sker da, at vi tager os sammen og får delt og flyttet nogle af dem.



Viewing all articles
Browse latest Browse all 841