It ain't no fit day out for man or beast

- for nu at citere W C Fields  med en let omskrivning. Sådan var vejret hele dagen i går, og derfor søgte jeg i ly i drivhuset, hvor kamelierne  Jury's Yellow og Nuncio's Cameo er begyndt at blomstre.


 I dag er vejret en kende mindre  ubehageligt, omend overskyet og råkoldt. Vi flyttede rosmarinbusken ud under udhænget, så det er lettere at manøvrere i drivhuset.

Først og fremmest trængte den opstammede  Leonardo da Vinci nemlig til at få en opfriskning. Vi har en enkelt gang plantet den om; men det var så besværligt at få den uskadt ud af potten, at vi aldrig gør det mere. Jeg har givet den en håndfuld RootBooster og topdressing i form af kompost samt lidt gødning. Så må det række.
Inderst i drivhuset står også den specielle og frostsarte rhododendron linearifolium. Min oplevelse er, at dens grene er helt utroligt skøre, så der ryger simpelthen en gren, hver gang jeg flytter rundt med planten. Min erfaring er også, at den om sommeren trives bedre i surbundsbedet end i en potte, så den skal nu engang i hænder engang imellem.

Jeg har læst mig til, at den er en sport af en ganske "almindelig" løvfældende rhododendron, som hedder stenopetalum.

Men ved nærmere eftersyn viser det sig, at flere af de mørke blomster er begyndt at vise farve.
Paeonia veitchii woodwardii har ligeledes udviklet sig lidt videre. Den må nu godt give sig god tid, for den er smukkere i knop end i blomst efter min mening.


Jeffersonia diphylla/ tvillingeblad holder jeg et vågent øje med, for inden man ser sig om, har den både sprunget ud og afblomstret.

De skakternede vibeæg lader sædvanen tro vente på sig, mens de store løg er godt i gang. Denne her var grøn, da den dukkede op, så jeg tror det er bleg vibeæg/ fritillaria pallidiflora og ikke raddeana, hvis blade er brune.