- har vi kunnet nyde det utrolige påskevejr og alle de smukke planter, som er sat i verden for at forsøde vores tilværelse 😉 F.eks. har paraplyblad/ diphylleia aldrig været smukkere i blomst, end den er i år. Det er en fascinerende plante at følge henover sæsonen, der er ender med nogle iøjnefaldende små, mørkeblå frugter på nogle korte, røde stilke oven over de store blade.
![]()
Anemonella (og jeg nægter at kalde den thalictrum thalictroides😞) er en nuttet lille forårsstaude. Nogle har succes med den ude i haven, andre har ikke. Desværre hører jeg til den sidste gruppe, så alle mine planter står i krukker.
![]()
![]()
![]()
![]()
Clematis Pixie synger på sit sidste vers. Så har den haft sin month of fame og bliver placeret et diskret og skyggefuldt sted, hvor den kan samle kræfter til næste års blomstring. Bemærk krukkens smukke, grønne patina.
![]()
Og nu til en berigtigelse (som de siger på tv, når de har kvajet sig): I forrige indlæg flashede jeg et billede af hundetanden herunder og kaldte den Joanna. Det er imidlertid naboens navn. Denne her hedder Craighton Cover Girl.
![]()
Den rigtige Joanna kommer herunder og udmærker sig ved at være gul med abrikose spidser og bagside. Begge planter kan bestemt anbefales. Skotske Ian Young, hvis gratis e-bog Erythroniums in Cultivation jeg linker til her, anbefaler, at man deler og omplanter sådan en gruppe hvert år og forkæler den med frisk kompost, hvis man gerne vil have flere planter.
![]()
![]()
Pagoda har vi to forskellige grupper af. Den første gror mellem hjertetræets rødder, og derfor er blomsterne temmelig små, mens de er dobbelt så store på den anden, som står frit i et bed uden konkurrence fra tørstige rødder. Dekorative er de begge to.
![]()
![]()
Et par træer eller store buske til sidst. Først vores største camellia.Den plejer først at starte sin blomstring en uge ind i maj men den forskydning har vi jo allerede set en del gange efterhånden.
![]()
![]()
Til sidst bærmisplen amelanchier laevis ved indkørslen med den blå aprilhimmel som baggrund.
![]()
Anemonella (og jeg nægter at kalde den thalictrum thalictroides😞) er en nuttet lille forårsstaude. Nogle har succes med den ude i haven, andre har ikke. Desværre hører jeg til den sidste gruppe, så alle mine planter står i krukker.
Green hurricane
Amelia
Clematis Pixie synger på sit sidste vers. Så har den haft sin month of fame og bliver placeret et diskret og skyggefuldt sted, hvor den kan samle kræfter til næste års blomstring. Bemærk krukkens smukke, grønne patina.
Og nu til en berigtigelse (som de siger på tv, når de har kvajet sig): I forrige indlæg flashede jeg et billede af hundetanden herunder og kaldte den Joanna. Det er imidlertid naboens navn. Denne her hedder Craighton Cover Girl.
Den rigtige Joanna kommer herunder og udmærker sig ved at være gul med abrikose spidser og bagside. Begge planter kan bestemt anbefales. Skotske Ian Young, hvis gratis e-bog Erythroniums in Cultivation jeg linker til her, anbefaler, at man deler og omplanter sådan en gruppe hvert år og forkæler den med frisk kompost, hvis man gerne vil have flere planter.
Pagoda har vi to forskellige grupper af. Den første gror mellem hjertetræets rødder, og derfor er blomsterne temmelig små, mens de er dobbelt så store på den anden, som står frit i et bed uden konkurrence fra tørstige rødder. Dekorative er de begge to.
Et par træer eller store buske til sidst. Først vores største camellia.Den plejer først at starte sin blomstring en uge ind i maj men den forskydning har vi jo allerede set en del gange efterhånden.
Til sidst bærmisplen amelanchier laevis ved indkørslen med den blå aprilhimmel som baggrund.
