Store bededag er dejligt kølig med spredt regn, noget, som vi har ventet på meget længe. På blomsterfronten har staudepæonerne veitchii og mairei allerede afblomstret, og i dag kan jeg vise anomale, emodi, trådpæon/ tenuifolia og svovlpæon/mlokosevitchii.
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
Clematis montana fylder sin bue helt ud. Barnebarnet Eva sagde sidste år, at der kunne tages et flot bryllupsbillede foran buen, så det er meget passende, at den hvide busk i baggrunden er perlebusken / exochorda med tilnavnet The Bride.
![]()
![]()
![]()
![]()
En anderledes farvekombination: selvsået miliegræs/ milium effusum aureum sammen med de nye chokoladefarvede skud af bronceblad/ rodgersia pinnata superba.
![]()
Endnu en anderledes farvekombination: akelejefrøstjerne/ thalictrum aquilegifolium i knop sammen med blomstrende lundgylden/ smyrnium perfoliatum. Den sidste sår sig selv og bliver ikke mange år gammel. Til gengæld skaber den noget liv og variation over sit voksested.
![]()
Også træpæonerne er begyndt at springe ud. Her kan jeg vise en rockii, delavayii og en ukendt, som består af en enkelt beskadiget stilk med en enkelt blomst. Jeg er lidt i tvivl om, hvordan jeg bedst hjælper planten videre.
Clematis montana fylder sin bue helt ud. Barnebarnet Eva sagde sidste år, at der kunne tages et flot bryllupsbillede foran buen, så det er meget passende, at den hvide busk i baggrunden er perlebusken / exochorda med tilnavnet The Bride.
Vores største rhododendron er denne udgave af Silberwolke. Den springer altid ud i etaper, og til sidst bliver blomsterne nærmest hvide. Jeg foretrækker nu dette stadie, hvor der er mere farve på busken. Det tager rigtig lang tid at fjerne visne blomster til den tid.
Flere rhododendron: forrest Graziella, den mørke er concinnum og bagerst kan man lige skimte Metternichii. Den mørke busk er mørkbladet hyld/ sambucus black lace.
Vi bliver i de samme farvenuancer med en mørk nøkketunge, ligularia britt marie crawford til venstre, en pink geranium i baggrunden og bjerghulsvøb/ chaerophyllum hirsutum var roseum i forgrunden. Den sidste har jeg sået fra frø, og den bliver stille og roligt større og større år for år. Nu ser det også ud til, at den er begyndt at så sig selv.
Endnu en anderledes farvekombination: akelejefrøstjerne/ thalictrum aquilegifolium i knop sammen med blomstrende lundgylden/ smyrnium perfoliatum. Den sidste sår sig selv og bliver ikke mange år gammel. Til gengæld skaber den noget liv og variation over sit voksested.
