I torsdags havde vi for første gang nogensinde besøg af en haveforening. Især jeg er nok en meget privat person, så det krævede en vis overvindelse at tage skridtet. Vi var på forhånd blevet advaret om, at morsingboere ikke ynder at bevæge sig uden for øen, så vi blev derfor superoverraskede, da det væltede ind med biler. Vi tror, der alt i alt kom omkring 50 haveinteresserede gæster. Indlægget i dag har jeg bygget op over nogle af de planter og andre ting, som vi fik flest forespørgsler om og kommentarer til.
Den plante, jeg fik flest forespørgsler på, var dog med afstand det lille træ med det udanske navn stewartia/ stuartia, som har en lang blomstring i år sammenlignet med tidligere år. Her kommer lidt ekstra info om træet i forlængelse af nogle af de spørgsmål, jeg blev stillet. Stewartia er en selvstændig slægt indenfor te-familien med 8-9 arter og skal plantes i surbund. Jeg mener, at vores træ er stewartia serrata, mens Kridtvejs Planter ser ud til at føre pseudocamellia.
En af gæsterne omtalte stewartia som et sødt, lille træ, og det kan jeg kun være enig i. Blomsterne kan ligne store æbleblomster med en rød kind, som også pryder de kuglerunde knopper. De specielle frøstande bliver hængende i flere år, og om efteråret får løvet en flot, bordeauxrød farve.
hot chocolate
Der var mange, som ville vide, hvordan vi behandler vores roser, som sandt at sige står utroligt godt i år - det gør nu de vist også alle andre steder. De har ikke fået særbehandling - npk to gange indtil nu, men de har ikke på noget tidspunkt manglet vand. Hot chocolate tror jeg var et nyt bekendtskab for mange, og St. Swithuns navn blev skrevet op på en del lapper papir.
En af gæsterne omtalte stewartia som et sødt, lille træ, og det kan jeg kun være enig i. Blomsterne kan ligne store æbleblomster med en rød kind, som også pryder de kuglerunde knopper. De specielle frøstande bliver hængende i flere år, og om efteråret får løvet en flot, bordeauxrød farve.
I det samme bed står der to bredbladede kalmiabuske, som folk også var særdeles optaget af. De hedder henholdsvis carousel og kaleidoscope. Navnet kalmia er skabt af Linne til minde om en finsk botaniker med navnet Kalm, så kalmia betyder i sig selv ikke noget. Har man først én gang set knopperne og blomsterne på en kalmia, glemmer man dem ikke.
Gøgeurthybrid dactylorhiza x grandis blackthorne strain.
I sensommerbedet var der størst opmærksomhed på den mørke hyld og på kæmpehavren/ stipa gigantea. Personligt holder jeg meget af den kæmpeærenpris/ veronicastrum temptation, som allerede blomstrer.
Også det varme bed blev taget omhyggeligt i øjesyn.
Cornus kousa satomi fik folk øje på på lang afstand.
I den mindre afdeling er der det lave græs stipa tenuissima Pony Tails.
En enkelt fik øje på den plettede blomst i nomocharis aperta. Jeg gætter på, at han var plantenørd ligesom mig selv.
Et motiv som de gamle silkepæoner byder sig unægteligt mere til.
Sørens bjælkehytte blev behørigt beundret.
Efterhånden er der en del havefolk især af hankøn, som laver ting i jern, så bl.a. dette stativ kom der også en del spørgsmål til.
Vi begyndte og sluttede på gårdspladsen, hvis pikstensbelægning og vandværksbedet Søren fik mange spørgsmål om, og hvor vi pavestolte udpegede blomsterne i tulipantræet - jeg mener, der er hele seks blomster her på billedet.