Pulsatilla albana lutea
Hvis man er coronaisoleret i en lejlighed, er vejret i disse dage uden tvivl møgfrustrerende. Kulden og blæsten kunne jeg bestemt også godt være foruden. Derimod glædes jeg over de 12 mm regn, som vi er oppe på at have fået i den forgangne uge.
Dagens indlæg starter, hvor jeg sluttede sidste gang, nemlig med kobjælderne. Herhjemme i haven er den mørke version for længst afblomstret, og tilbage står disse to. Albana er min favorit med de sarte farver og det persillelignende løv, og så har jeg selv sået den - det giver altid planten et ekstra plus i min karakterbog.
Pulsatilla Rote Glocke
Ellers har jeg været rundt forskellige steder på matriklen og startede på gårdspladsen med en blomstrende blomsterkornel.
Cornus kousa Eddie's White Wonder
Japanske ahorn trives generelt ikke godt her i haven, så det smukke løv må jeg kigge langt efter i andres haver. Dog er der en enkelt lav ahorn ved indkørslen, som står rigtig fint i år, selvom der jævnligt står en kraftig blæst ind over vejen.
Empress Wu er ved at være helt udsprunget. Jeg har drysset ferramol omkring den, for sidste år fandt jeg store mængder af de små snegle med hus i bedet, og de undså sig ikke for at gnave huller i hostaens ellers grove blade.
I skovhaven bruger vi skovfrytle en hel del, og hos Thyboesminde har jeg erhvervet en brogetbladet type, som lyser mere op end den traditionelle grønne frytle. Den startede med at være næsten helt grøn og er blevet lysere med tiden. Sjovt nok den omvendte udvikling sammenlignet med det, man kan se hos hostaer.
En temmelig mørk glaucidium palmatum står også i skovhaven.
Ud for den østvendte terrasse blomstrer et rhododendronbed. Almindeligvis fotograferer jeg det forfra, men fik øje på, at det går lige så godt fra siden. Og når jeg zoomer ind på toppen, kan man rigtig se de flotte farver, concinnum leverer både i knop og i blomst.
Lige så meget farve er der ikke over stubbedet. Det eneste, der blomstrer, er en storkonval. Det er nu heller tænkt som et farveorgie, nærmest tværtimod.
Lidt derfra går stien under en portal, hvor Lykkefund vil blomstre om nogle uger, og hvor en mørkbladet ligularie danner et tæt bunddække.
Vi er nu havnet i et hjørne af haven, som godt kan betegnes som vild-med-vilje-agtig. Her skal kun fjernes ukrudt og selvsåede planter i begrænset omfang. Liljekonval har fået lov til at brede sig, og i juni er det selvsåede fingerbøl, der vil dominere.
Jeg startede indlægget med blomster og slutter med blomster, først den sarte primula sieboldii.
![]()
Til sidst fire forskellige sorter af bølgekronet storkenæb/ geranium phaeum. For mange år siden stod den hvide sort ret højt på min ønskeseddel, og det er stadigvæk en af mine yndlingsstauder. Det er denne storkenæb faktisk i det hele taget.
