Frostvejret har sat en effektiv stopper for udviklingen i haven, og påskeklokkerne ligger slatne hen ad jorden. Sådan må det nu engang være, og det virker helt rigtigt med en omgang frost, som gerne må blive liggende nogle dage endnu. Når så tøvejret vender tilbage, vil forårsløgene for alvor sætte skub i udviklingen. I mellemtiden kan vi nyde synet af en klar, blå himmel og lyset, som er stærkt på vej tilbage.
I drivhuset er to forskellige slags krinolinenarcisser i gang med blomstringen. Den sartgule Julia Jane er den frodigste, mens den cremefarvede (cantabricus var. foliosus) er mere beskeden, men dog har en del knopper på vej. De er i mine øjne utroligt elegante, og det græslignende løv matcher blomsterne helt perfekt. Det eneste minus er, at de ikke overlever ude i haven - jeg har prøvet.
Penselfyr/ pinus parviflora har jeg en vis forkærlighed for, især hvis nålene variegerer. På min ønskeseddel har der således i flere år stået en dværgpenselfyr med det japanske tilnavn tanima no yuki. Om foråret er dens nye skud lysende hvide ( se evt. dette billede ), og det er det, der har givet den det japanske navn, som betyder sne-i-dalen. Pludselig figurerede den på gartneriet Spirens sortimentsliste, så jeg var hurtig til at sende en bestilling afsted. Jeg forventede at få en lille fesen podekvist, men fik i stedet for denne smukke og solide plante. Indtil foråret må den blive stående i drivhuset.
Koreagranen herunder er blevet pyntet med sne. Navneskiltet er forsvundet, og mit bedste gæt er, at den hedder Silberperl pga de hvide, harpiksholdige vinterknopper i skudspidserne.
