Onsdag havde vi det smukkeste solskin et par timer om eftermiddagen, mens himlen i dag har været grå og utæt. Søren havde bestilt et billede af det fligetbladede tørstetræ, der som det eneste træ på gårdspladsen stadigvæk har de fleste blade i behold, og jeg var så heldig, at solstrålerne kunne nå ned og oplyse det lille træ. Uden solen kan man lidt bedre se de specielle, fligede blade.
Den lange eller høje storkonval polygonatum zanlanscianense, der læner sig op ad bøgehækken, er begyndt at gulne, og dens olivengrønne bær er blevet sorte. Nederst til højre kan man skelne en lille frøplante.
Rhododendron everred er vist ved at være træt af det fugtige vejr og mere end klar til at blive flyttet ind i drivhuset.
Den lave viburnum december dwarf har både blomster og blade. Bladene falder helt sikkert af, hvis vi får frostvejr i næste uge, som prognosen tilsiger.
Amsonia blue ice har nydelige blå blomster om sommeren, og her om efteråret er den ligefrem skulpturel, vil jeg mene. Det samme gælder vortemælken euphorbia wulfenii, som trods sin begrænsede hårdførhed er lige så iøjnefaldende som sidste år før vinterfrosten. Stauder kan heldigvis andet end at blomstre.
