Lidt længere væk står der et lille drivhus, som gemmer julerosen Jacob. Jacob er særdeles blomsterrig; men desværre er der nogel kravl, som laver huller i blomsterne, og mange af dem har kedelige sorte rande.
Også stewartiaen kan ses inde fra køkkenet. Den er overstrøet med sine specielle frøstande.
I skovhaven er det en opstammet benved, der leverer lidt farver på en baggrund af nedfaldne blade.
Pinus strobus Shaggy Dog er en uregelmæssig dværgfyrretræsbusk, der oprindeligt blev fundet som en heksekost på en almindelig weymouthfyr. Dens vækst er uregelmæssig og helt uberegnelig, og det har set ud, som om den har haft til hensigt at vokse ud over indkørslen. Heldigvis har den nu tilsyneladende skabt et topskud, som indikerer, at væksten herefter vil fortsætte opad og ikke vandret. De lange nåle er lækre både at se på og røre ved, og den uregelmæssige facon en velkommen afveksling fra de normalt meget regelmæssigt opbyggede fyrretræer, selvom det er svært at tage et ordentligt billede af dyret.
Jeg slutter omme ved sensommerbedet, hvor man for en gangs skyld ikke får lyst til at slå sig ned på den grønne bænk.
Nå nej, det allersidste billede bliver af Coco, som nu er taget hjem sammen med sin familie.
