I dag brugte jeg fingervanter og pandebånd på min gåtur for første gang dette efterår. Vejret har tydeligvis forandret sig, og nu hvor vi også har fået en del regn, kunne jeg sagtens kaste mig over de forskellige planer, jeg har, med at omplante og flytte rundt på diverse planter. Det bliver dog ikke i dag, det sker - lysten er der simpelthen ikke. Måske i morgen - eller i næste uge engang.
Dagens billeder starter med, at jeg drejer om hjørnet ved østgavlen af stuehuset, og her er hjertetræet sammen med den mørke hyld det, man først lægger mærke til, og det næste tror jeg er violfrøstjernens gule løv, som genspejler træets efterårsfarve.
![]()
Hvis man taler om stauder, der blomstrer om efteråret, kommer man ikke uden om sølvlys. Dengang jeg begyndte at udvikle min haveinteresse, havde de fleste sølvlys grønne blade, og de brunbladede som Brunette på det næste billede var sjældne. Nu er det vel nærmest omvendt, at de grønbladede er sjældne.
Actaea japonica Cheju Do kan godt kaldes undtagelsen, der bekræfter reglen. Dens blade er grønne og skinnende, og planten bliver kun ca. 50cm høj. Den så jeg på Carinas blog sidste år og var så heldig, at en lokal planteskole havde den hjemme.
Det var i elvte time, at acidanthera sprang ud, og jeg havde nærmest opgivet den.Jeg graver knoldene op om efteråret og opbevarer dem frostfrit henover vinteren. I år prøvede jeg at drive dem frem i drivhuset, men altså uden at det har haft nogen mærkbar effekt på blomstringen. Nu er det bare spændende, om alle knopperne når at springe ud.
Jeg kan se på nettet, at acidanthera i dag kaldes sortøje på dansk, og det er da et udmærket valg.
Disse to slyngveninder får mig til at tænke på julen, men af forskellige grunde. Den lille clematis aromatica dufter nemlig af kanel, mens camellia yuletide får røde blomster i december, hvis alt går vel. Dens blade er for resten usædvanligt mørkegrønne og skinnende.
Nu hvor Prins Charles er blevet til Kong Charles, har han sikkert ikke tid til at beskæftige sig med sit 'stumpery' på godset Highgrove. Den slags 'problemer ' har jeg jo ikke, men vores stubbed er nu heller ikke et bed, der kræver en masse arbejde. Om foråret klipper jeg bregnerne tilbage og fjerner de fleste små, selvsåede ahorn, og det er næsten det. Billedet er nok desværre lidt utydeligt pga de lange formiddagsskygger.
