Stjernemagnoliaen er allerede så småt begyndt at smide de tidligste blomster, og nedenunder den blomstrer de forskellige blodurt på livet løs. Det vil dog sige, at den rosa Amy står et mere skyggefuldt sted og er forsinket i forhold til de andre.
Pulsatilla/kobjælde er en staude, jeg glæder mig over at gense hvert eneste forår uanset, hvilken farve de har; men i år er humøret ekstra højt, fordi jeg omsider får lov til at opleve den himmelblå variant, som kaldes Budapest. Den har jeg sået frø af hvert år, jeg har kunnet opdrive dem fra de alpine frøformidlinger, men resultatet har altid været skuffende og lignet den lilla herunder til forveksling. Den er også nydelig, men Budapest er lige et my kønnere.
Jeffersonia dubia
Cyclamen pseudoibericum er forårsblomstrende og tager over efter den vinterblomstrende coum.
I år er der en pæn blomstring i erythronium sibiricum, og ifølge eksperterne sker det kun, hvis den har gennemgået en kold periode. Sidste år så jeg den næsten ikke, så måske har de ret.
Erythronium hendersonii er nok min yndlingshundetand. Med tiden danner den en fin lille gruppe, og blomsten er da et lille kunstværk. På grund af det varme vejr har flere af blomsterne allerede lagt ørerne tilbage, og det gælder også White Beauty.
Den semidobbelte adonis amurensis fukujokai kommer lidt som en overraskelse her i april, når man er vant til at se adonis i blomst om vinteren.
Til sidst et billede af clematis Pixie i blomst. Den har se halvvissen ud henover vinteren, så jeg er taknemlig for de blomster, den trods alt har kunnet sætte an.