Forleden læste jeg, at det lune og fugtige efterårsvejr, vi har haft i år, fremmer de gule efterårsfarver, mens mere solskin og koldere nætter ville have fremmet de røde nuancer. Det stemmer ganske godt overens med de observationer, jeg selv har gjort; men der er selvfølgelig planter, som får rødt/gult løv uanset vejret. Klatrehortensia bliver gul, hvad enten den klatrer eller fungerer som bunddække, og den lille ahorn holder fast i sine røde nuancer.
Acer palm. Brandt's dwarf
Fijikirsebærtræet rummer mere gult; men det afhænger af lysmængden og naboplanterne, hvor meget øjet oplever, at den gule farve fylder.
I 2020 såede jeg frø af hvid judastræ, og det kom der et lille træ ud af. I år har jeg flyttet det fra sit startsted til et sted stadigvæk med læ, men også med mere lys, og så krydser jeg fingre for, at den vil blomstre som ung plante. De røde bladstilke er dog også dekorative, synes jeg, og glæder mig til at se den i sit efterårsantræk som et større træ, forhåbentligt også med flotte frøstande.
cersis ciliquastrum var alba
Miltbregne/ cetarach skal ikke blomstre; men den runde, hvide afslutning på et blad, der er ved at rulle sig ud, er lige så fin som en blomst.
Mitlbregne/ cetarach officinarum
Lidt nyt på blomsterfronten: Øverst roserne Ghislaine de Feligonde og Belle de Clermont og en enkelt blomst i acidanthera, som blomstrer langt senere i år, end den plejer. Nederst 3 asters: en navnløs fyldt, den lave Prince og den uforlignelige Jindai.