Med et går det stærkt med blomstringen, selvom vejret bestemt ikke er mildt og indbydende. Jeg starter i skovhaven, hvor vores ældste kamelia storblomstrer. Jeg ser også dens skinnende, mørke løv som en stærk kontrast til alt det nye, lysegrønne løv omkring den.
Akebia quinata
I år har vi observeret, at usædvanligt mange narcisser er blevet spist af af et eller andet dyr, vi gætter på snegle; for vi har allerede set mange småsnegle, både agersnegle og dem med hus. De svovlgule er de gået udenom. Mon ikke de har for kraftig en duft.
I surbundsbedet står endnu en blomstrende kamelia. Dens vækst er lavere og mere udbredt end væksten hos den i skovhaven, og den har været så venlig at lægge en blomst op i kløften på sin overstander, så man rigtigt kan se blomstens fine, hvide striber 😊
Nu er den tidlige pæon sprunget ud. Det er vel en smagssag, om man foretrækker den med mørkt løv og mørke knopper, eller med grønt løv og lilla blomster.
Paeonia veitchii woodwardii
Jeg har tidligere vist, hvordan rådyrene har nippet knopperne af en kobjælde i spaltebedet. Den hvide har de ikke rørt, sikkert fordi den står tæt på stuehuset.
En slags engkarse/ cardamine quinquefolia - den skal man nyde lige nu, mens den blomstrer, for til sommer er den visnet ned.
Det er ikke kun blomster, der fanger blikket. Tag nu bare de nye skud i denne bregne. de er da fantastiske. Vi danskere har ikke et specielt navn til dem; men på engelsk kaldes de croziers = biskopstave og fiddleheads, hvis man plukker dem for at spise. (Der vågnede den pensionerede engelsklærer lige op til dåd for en kort bemærkning, undskyld!)
Stjernemagnoliaen op mod en mørkeblå aprilhimmel er efterhånden blevet et standardmotiv på bloggen i april. Desværre er vejret gråt og overskyet i dag, så træet kommer ikke helt til sin ret.
