Tålmodighed belønnes, hævdes det jo, og når det handler om vores blomsterkorneller, må jeg sande, at der er noget om snakken. I år er den rødblomstrede Satomi og den hvide China Girl med et blevet til et par kæmpestore buske.
I flere år har jeg tryglet manden med motorsaven om at reducere et hyldetræ, som har taget udsigten til kornellerne og sået et utal af små hyldetræer, og i går skete det omsider. Selve stammen lod vi stå. Så får vi se, hvad vi finder på med den. Nogle af de dekorative grene og en ubeboet fuglerede blev lagt omme i skovhaven under et af træerne til glæde for dyrelivet.
Forleden fik jeg en snak med en af Sørens niecer, som undrede sig over, at hylden blomstrer nu; for duften af hyld forbandt hun med sommerferieophold hos os, og noget er der nok om snakken, altså at klimaforandringerne har fremrykket planternernes udvikling.
En glædelig overraskelse; Dette ret anonyme træ er et morbærtræ, og for første gang overhovedet har det ansat nogle frugter. De sidder inde under bladene, så måske kan vi have dem i fred for fuglene.
Den tredje nabo er krydsningen azaleodendron govenianum. I år besluttede jeg, at den måtte klare sig selv uden vinterdække, selvom den er tilbøjelig til at blive svedet af frosten, og det gik pudsigt nok ganske fortrinligt, selvom nattefrosten var hård en kort overgang.
Vores flotteste træ her i starten af juni er uden diskussion styrax japonica/ japansk sneklokketræ, som er utroligt populær hos de små bier. Når man står inde under træet og kigger op i blomsterne, lyder der en uafladelig summen fra de små dyr.
Men den flotteste plante er nok alligevel rosa arvensis splendens, hvor en enkelt plante er i stand til at dække en hel gavl.
