Frøsåning er en spændende, men også ind imellem lettere frustrerende aktivitet. I år havde jeg ønsket frø af nomocharis fra de to alpine klubber, jeg er medlem af, og var så heldig at få 4 forskellige fra AGS med betegnelserne oxypetala, oxypetala x insigne, pardanthina og hybrid. Her kommer billeder af de første 3 i den nævnte rækkefølge.
![]()
Hybriden kan der selvfølgelig ikke vises billeder af, og i virkeligheden burde de andre 3 sikkert også allesammen kaldes for hybrider, idet de krydser sig flittigt på tværs af de forskellige sorter, i hvert fald de fleste af dem - se f.eks. denne diskussion, hvis du er interesseret.
De løg, jeg har haft hidtil, har jeg dyrket i krukker for ikke at miste dem. Sidste år blomstrede de ikke, men i 2013 og 2014 kunne jeg tage disse billeder. Der står pardanthina og aperta på deres navneskilte, men de er sikkert også hybrider.
![]()
Hvad selve såningen angår, blev jeg mere forvirret end afklaret ved at undersøge, hvad de erfarne såfolk anbefaler. En siger max 5 grader, en anden 20 grader, en tredje sætter dem ud i kulden som andre kuldekimere, og en fjerde sår dem i ren perlite og sætter dem i vindueskarmen i et uopvarmet gæsteværelse. Alle er dog enige om, at frøene skal have lys for at spire
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
Hybriden kan der selvfølgelig ikke vises billeder af, og i virkeligheden burde de andre 3 sikkert også allesammen kaldes for hybrider, idet de krydser sig flittigt på tværs af de forskellige sorter, i hvert fald de fleste af dem - se f.eks. denne diskussion, hvis du er interesseret.
De løg, jeg har haft hidtil, har jeg dyrket i krukker for ikke at miste dem. Sidste år blomstrede de ikke, men i 2013 og 2014 kunne jeg tage disse billeder. Der står pardanthina og aperta på deres navneskilte, men de er sikkert også hybrider.
Hvad selve såningen angår, blev jeg mere forvirret end afklaret ved at undersøge, hvad de erfarne såfolk anbefaler. En siger max 5 grader, en anden 20 grader, en tredje sætter dem ud i kulden som andre kuldekimere, og en fjerde sår dem i ren perlite og sætter dem i vindueskarmen i et uopvarmet gæsteværelse. Alle er dog enige om, at frøene skal have lys for at spire
Det var fristende og enkelt at behandle dem som kuldekimere, men jeg valgte i stedet for den sidste metode, idet jeg dog i stedet for 100% perlite såede dem på overfladen af en luftig og ret tilfældig blanding af såmuld, vermiculite, kattegrus og perlite. Nu står de i et østvendt vindue ved ca. 15 grader, og forstøveren står klar til at fugte overfladen, når det bliver nødvendigt.
Man kan godt undertiden føle sig invaderet af frø og frøplanter, f.eks. er de 3 bukkebruse igen i år flyttet ind i soveværelset i form af geraium maderense, som er tilbøjelig til at rådne i rodhalsen, hvis den overvintrer i drivhuset.
De fleste potter, skal det lige siges, overvintrer omme i min rodebutik under visne blade og sne.
Det var meget tekst i dag. Her kommer til sidst igen igen et billede af clematis freckles, som har blomstret i drivhuset siden midten af oktober - det er godt gået.
