Quantcast
Channel: hortofilia
Viewing all 851 articles
Browse latest View live
↧

inspiration

May 14, 2017, 10:20 am
$
0
0
 - fra andre blogs er en herlig ting. I et stykke tid har jeg haft The Enduring Gardener på min blogliste, og 9. maj var der et indlæg, som vi lod os inspirere os af i dag, da vi skulle komme op med et egnet stativ til en nyindkøbt rosenslynger/ rhodochiton. Vores lianranke er med links gevind, kan jeg nu konstatere.


Den første ranke, der blev snoet, viste sig at være for grov og dominerende til plante og potte, så nu er jeg nok nødt til at anskaffe en slyngplante, som matcher den bedre i størrelsen ☺


Det bliver ikke klematis alpina, for den har vi i forvejen, og den har også noget at klatre i.

Paeonia mairei er begyndt at blomstre, nu hvor veitchii forlængst er afblomstret.

Mlokosevitchii gør det lige om lidt.

Bronzeblad/ rodgersia podophylla bliver ikke smukkere. 


Bronzeblad er en fin bladplante uanset arten - her nye skud af to forskellige former af rodgersia pinnata.
                   Den gule ahorn/ Acer shirasawanum 'Aureum' er også helt på toppen her i maj.

Fritillaria affinis aurea - sådan står der i alt fald på skiltet.

Fritillaria persica i to versioner
  Prærielilje/ camassia

↧
Search

majglæder

May 18, 2017, 10:05 am
$
0
0
I går sprang paeonia mlokosevitschii ud og endda med hele to blomster - det er altid en mærkedag.
                                
Når blomstringen er kortvarig, er det heldigt, at den er en flot bladplante, og at frøstandene til sin tid også er iøjnefaldende.

I dag var det så emodi, der sprang ud -  også en flot pæon.

Så skulle jeg da lige tjekke de gamle træpæoner, og der var min sandten også jackpot.
delavayi

ludlowii

På vej ind fra haven, rundede jeg meconopsishjørnet, som til min overraskelse også kunne byde på nyudsprungne blomster. Der sker ting og sager, når temperaturen runder de 20 grader. Det er allesammen frøplanter og derfor navnløse.

 De fleste tænker på meconopsis som en virkelig blå blomst; men alle de blå rummer samtidig en vis, varierende mængde lilla. NB. Bemærk desuden de dekorative børster på knop og blade.

Sidste år fik frøplanterne, jeg havde udviklet fra den lilla Hensol Violet, en underlig, udvasket farve, som hverken var blå eller lilla, noget, som eksperterne mente skyldtes forårstemperaturerne. I år tyder det på, at farven bliver betydeligt renere.

Et kig ind i skovhaven med rhododendron orbiculare i baggrunden.


Her står også weigela middendorfii.


Længere omme i skovhaven står guldazaleaen med en stærkere gul farve og en herlig duft.

Perlebusk/ exochorda racemosa er en smuk forårsblomstrende busk. Når den er afblomstret, kan det være en god ide at beskære den, så de lange, buede grene ikke ender i kaos.

Endnu et  billede af en storblomstrende camellia.

Nu har vi kigget ned og lige ud, så jeg slutter med et  kig op på skovfogedtræet. Sidste år gav det ikke ret mange æbler. I år ser det voldsomt ud.  Sådan en to års cycklus er typisk for træet.

↧
↧

Weekendmotiver

May 22, 2017, 10:33 am
$
0
0
Den blomst, der blev mest beundret af børnebørnene her i weekenden, var denne store træpæon.

Ludlowii er ikke lige så overdådig, men selve busken slår andre træpæoner med en vid margin. Desværre har kameraet svært ved at skelne mellem busken og bøgehækken.


I dag er rockii træpæonen sprunget ud - det er nu også en flot og stor, mere bredtvoksende busk


De næste to blomster var jeg nok den eneste, der lagde mærke til:  paris og en ganske almindelig storkonval.


Solen ramte de fuldt udsprungne meconopsis, og det synes jeg, der kom noget delikat ud af.
                     

Rhod. everred med sit nye løv.

Bjerghulsvøb/ chaerophyllum hirsutum roseum er yderst populær i cottagehave sammenhæng i England. Personligt kan jeg godt lide selve planten, som holder hele sæsonen, men er  ikke fuldstændig vild med farven, synes, der et gråligt eller blåligt skær over den. Det ville sikkert pynte på farven med nogle mørke alliumblomster som nabo. Derimod er jeg yderst  tilfreds med, at jeg har haft succes med at så den selv.

Blå rapunsel / phyteuma nigrum faldt ikke i børnebørnenes smag, mens jeg selv finder den yderst raffineret. Det er også en plante, jeg selv har stået.

Når børnebørnene besøger en over flere dage, er det lidt af en kunst at inddrage dem i de daglige gøremål og samtidig gå ind på deres ideer.

Eva insisterede på, at vi skulle sy en pung, og så måtte symaskinen findes frem, smøres, have nålen skiftet ud og trådet, og så var det ellers bare at krydse fingre for, at den gamle maskine opførte sig ordentligt.


Her er der kommet post til træhuset.

↧

ingen pæoner i dag

May 26, 2017, 4:44 am
$
0
0
- men lidt forskelligt fra majhaven.
Fritillaria camschatcensis i to versioner, den grønlige har tilnavnet Alaskan form. Det har jeg lært af min skotske helt, Ian Young, fra The Scottish Rock garden Club på denne youtube video: https://www.youtube.com/watch?v=2Q_Zfhwt7DM

Denne bredtvoksende stenrose/ stendafne / daphne cneorum nyder jeg synet og duften af, men er også irriteret på, fordi den lægger sig henover dejlige plantelommer i spaltebedet, og en eventuel flytning skal man ikke regne med, at den overlever.


Det er småplanter som disse to kløvere, der retteligt burde have lov til at vokse der. Oxalis ute og oxalis enneaphylla ione hecker hedder de.


Menziesia ciliicalyx/ bjerglyng er blevet om klassificeret og en nu en rhododendron, selvom dens blomster umiddelbart mere minder om en lyng.


Roser, som har overvintret i drivhuset,  kan vel ikke siges at indlede rosensæsonen, selvom de er i blomst. Det er black baccara og Leonardo da Vinci.
     

Louise Bugnet er derimod den ægte vare. Både blomster og knopper er usædvanlig små, og årsagen er helt sikkert, at busken blev flyttet for godt en måned siden, og stik imod alle forskrifter kunne vi ikke nænne at skære den tilbage, da dens knopper allerede var ret veludviklede. Vi har nok heller ikke været alt for flittige med vandkanden, må jeg tilstå.

 Blå lærkespore / corydalis craigton blue er en krydsning, som holder sig mere opret end forældrene.

Denne blå akeleje er farveægte, hvis man da kan bruge den betegnelse om planter. Hvor den stammer fra, fortoner sig i det uvisse.
↧

berberis er ikke bare berberis

May 28, 2017, 2:28 am
$
0
0
Det bagende hede sommervejr her  i weekenden har holdt mig mere eller mindre inde i skyggen og givet mig lyst til at nørde igennem med dette tema.

Tidligere på foråret fik ligheden mellem fodblad/ podophyllum og paraplyblad/ diphylleia  i udspring mig til at undersøge, om de monstro er i familie med hinanden, og det er de minsandten, idet de begge tilhører berberisfamilien. Den havde jeg ikke lige set komme, men det burde jeg sådan set have gjort; for i Dan Hinkleys bog The Explorer's Garden, som jeg har fremme flere gange om året, er der et helt kapitel dedikeret til berberisfamilien. 
                                                 podophyllum versipelle                               diphylleia cymosa

Når blomstringen kommer til, bliver slægtskabet straks mindre tydeligt - først versipelle, derefter diphylleia.


Jeg benytter lige lejligheden til at flashe spotty dotty, så langt den frodigste i vores fodbladsamling. Blomstringen starter om få dage inde under bladene. 

Berberis kender vi vel ellers allesammen som en stikkende busk med blade i forskellige mere eller mindre iøjnefaldende farver. F.eks. har vi en gulbladet dværg, berberis thunbergii aurea nana, og en rødbladet berberis med gule rande, berberis thunbergii atrourpureum admiration.


Mahonie er det andet buskagtige medlem af berberisfamilien. Den er nok nærmest at betragte som familiens sorte får, idet den ikke længere ses ret meget i danske haver, selvom blomsten er både tidlig, smuk og velduftende. Vores hedder mahonia bealii og blomstrer om vinteren og i det tidlige forår.

Tilbage blandt de urteagtige medlemmer finder vi bispehue/epimedium. Her er det Amber Queen.

Her finder vi endvidere også vancouveria, som er noget mindre kendt end bispehue, men minder om den i vækstformen og måske lidt i blomsten.

Endelig skal vi have fat i ranzania japonica, hvis blomstring falder i april, og som nu er ved at udvikle sig til en flot bladplante. I mine øjne signalerer den overhovedet ikke berberis.

Se, det var en rigtig familiehistorie!

↧
↧

på majfalderebet

May 31, 2017, 11:13 am
$
0
0
Her kommer et blandet udvalg af det, der blomstrer her ved optakten til juni måned. Vi starter i køkkenhaven. I år har hele rækken af blå hør/ linum perenne overvintret. Efter råd fra Sørens svigerinde såede han frø fra den pose hørfrø, jeg har liggende i køkkenskabet beregnet til bagværk. Bemærk også hans flotte kartoffelplanter.

Nå, nej, de store kartofler kommer her - blev sat under plastik.

Sprengeri er den sidste tulipan, der blomstrer. Den kommer troligt år efter år, heldigvis, for jeg synes,
den er noget så elegant.


En lille pæonsekvens, der starter med anomale, så en bonderose og til sidst emodi. 



En klematissekvens, først crispa, så omoshiro, så montana marjorie
                                      



Plettet gøgeurt / dactylorhiza maculata er en nydelig plante, selvom den står i fuld skygge.







Blomsterne på Melittis melissophyllum 'Royal Velvet Distinction'/ stinkende hjertensfryd har også noget orkideagtigt over sig, men planten tilhører læbeblomstfamilien, og selve planten er temmelig anonym.


Om ikke ret længe vil roserne erobre indlæggene rundt omkring på havebloggene. Hos os er Aicha det helt store nummer her i starten af rosensæsonen.

De lange ranker flagrede rundt i den kraftige blæst i dag, så planten fik noget støtte, så de lange grene ikke knækker af.
↧

Det regner!

June 6, 2017, 1:31 pm
$
0
0
Hele 10 mm har vi fået allerede siden kl. halv otte, og regnen siler stadigvæk ned. Det har vi ventet på meget længe. Her kommer nogle billeder taget i går, da det så småt var begyndt at skumre, og jeg lægger ud med en elegant lilje, nemlig den lave mackliniae.

Podophyllum aurantiocaule er den sidste fodblad, der folder paraplyen ud. Den plejer at få en nydelig, hvid blomst, men selv uden blomst er det en dekorativ plante.

På indlæg fra Kolding har jeg flere steder set billeder af en ombejlet cornus kousa. Det kunne godt være denne. Den hedder teutonia, er meget opret i væksten og har glinsende, grønne blade.

Satomi er  meget mere bredtvoksende.

Tre meconopsis på rad og række, først napaulensis, som kan være hvid, gul, rød eller pink. Jeg gætter på gul, selvom frøene blev beskrevet som røde. Den hvide har ikke noget navn, mens den lilla er Hensol Violet.



Hemerocallis fulva regner jeg med, det er, den en tidlig, dramatisk og blomsterrig daglilje.

Vi har også et fint eksemplar af kanelbuskhybriden Calycanthus × raulstonii 'Hartlage Wine'. Den rene kanelbusk blev ramt af sygdom i 2016 og har kun en enkelt spinkel gren i år.

Klatrende  løvemund /asarina scandens har overvintret i rivhuset 

De hvide prydløg mount everest har efterhånden blomstret et stykke tid, og regnen har sikkert gjort dem godt.

Til slut en kæmpebusk af viburnum plicatum mariesii/ japansk snebolle.

↧

En lille reminder

June 8, 2017, 10:33 am
$
0
0
På lørdag er det 10. juni, den dato, hvor vi har inviteret til blogtræf/ havekomsammen/plantesnak - invitationen kan ses lige her til højre på bloggen.

Invitationen står stadigvæk ved magt, og indtil nu har otte personer meldt deres ankomst. Sjovt nok er ingen af de otte havebloggere,  men  have- og planteinteresserede mennesker, der følger med på Hortofilia.

Vi glæder os allerede. Græskanterne har aldrig været mere lige, og vejrmeldingen er fin, så hvis der er flere, der finder ud af, at I har tid og lyst og mulighed for at komme, er I stadigvæk hjerteligt velkomne.

Hvis det passer bedst for jer at medbringe en madpakke, er det heller ikke en hindring. Der er masser af siidepladser både ude og inde.

Uanset hvor mange der dukker op, ser vi frem til en hyggelig eftermiddag med masser af plantesnak.
↧
Search

en våd junisøndag

June 11, 2017, 7:55 am
$
0
0
Var de ikke allesammen våde sidste år?  Sådan husker jeg det i hvert fald. I går havde vi tørvejr og fint solskinsvejr, men det skal man åbenbart ikke forvente flere dage i træk. Det er, som om jeg er tilbøjelig til at ramme nogle meget overskyede perioder, når jeg går ud med kameraet, og det gjorde jeg så også i dag.

Stor fuglemælk/ ornithogalum magnum ser man undertiden som snitblomst hos blomsterhandleren. Den er nu også en fin haveplante.

Pseudolarix amabilis/ guldlærk, et lille og langsomtvoksende træ - det står nok for skyggefuldt.

 Klematis fusca dwarf

To kig fra det gamle staudebed


Peregrina, en udpræget skålformet pæon, som jeg såede for snart mange år siden.

Saruma henryi er stadigvæk i mine øjne en smuk bladplante, selvom løvet nu er grønt og de gule blomsterblade er faldet af næsten allesammen, så der kun er de limegrønne dækblade tilbage.

Azaleodendron govenianum blomstrer flot i år, selvom de øverste blade fik et svirp af frosten. Vi har haft planten i tre år, og jeg synes, den er vokset specielt meget det sidste års tid.


En sjælden gang imellem dukker der sådan en digitalis op. Jeg har læst mig til, at fænomenet hedder pelorie.

Rhododendron Silberwolke - nu1050 visne blomster lettere - sammen med det blå meconopsishjørne.

Lupinus arboreus versicolor, en krybende og bredtvoksende trælupin.


Mens det har regnet, har jeg moret mig med at manipulere billedet af vores stubbed. Jeg er gået efter noget spøgelses- og måneskinsagtigt.
↧
↧

om bloglivets glæder og en del om stewartia

June 13, 2017, 10:37 am
$
0
0
I lørdags havde vi inviteret til blogtræf og fik en forrygende eftermiddag i selskab med otte hyggelige, haveglade og havekyndige mennesker, Selv vejrguderne opførte sig eksemplarisk, så vi kunne ikke have drømt om en bedre eftermiddag.
 Lilium macliniaea og gøgeurt/ dactylorhiza

Plantenavne svirrede i luften og blev jævnligt efterlyst, og ved denne aconitum kom jeg uhjælpeligt til kort; men så er det jo fedt, at bloggen har et plantearkiv, hvor man kan slå den slags op. Helt ærligt, hvem kan gå rundt og huske sådan et navn😏

aconitum lycoctonum subsp moldavicum

En anden af gæsterne var interesseret i artsnavnet på vores stewartia; men igen kom jeg til kort. Træet har vi haft henimod 30 år, og enten fik vi ikke artsnavnet at vide, eller også glemte vi det omgående, for dengang skulle vi jo bare have en stewartia og anede ikke en pind om, at der var flere arter at vælge imellem. 

På et tidspunkt forsøgte jeg at identificere arten vha internettet og konkluderede dengang, at det måtte være serrata pga træets tidlige blomstring, blomsternes kop- eller klokkeform og dets ret upåfaldende bark. men nu har jeg erfaret, at stammen på serrata exfolierer/ skaller af, og det har vi (eller rettere jeg) ikke observeret på vores træ.

Derfor har jeg ledt lidt videre og er standset op ved rostrata, bl.a. fordi Bjarne Dinesens billeder ligner vores træ rigtig meget - og så dog alligevel ikke, hvis man f.eks.sammenligner blomsternes bagside. Rostratas blomster lader desuden til at åbne sig mere op end på vores træ.

Tilbage  hos serrata besluttede jeg at give stammen på vores træ en omgang vask og skylning for at kunne tage barken i nærmere øjesyn, og hvad åbenbarede sig? Jo, især på sydvestsiden, som får mest lys og derfor ikke bliver voldsomt dækket af alger, er der tydelige afskalninger, hvilket selvfølgelig ikke overraskede Søren.

Konklusion (indtil  andet er bevist): vores træ er et stewartia serrata.
Et link til en artikel om stewartia

'Vi tog en berberis med,' sagde to af gæsterne og forærede os en hjemmelavet diphylleia sinensis/ paraplyblad.  De kigger vist ind på Hortofilia engang imellem 😀  Rigtig god bloghumor!

dicksonia fibrosa
Et andet par forærede os denne flotte bregne, som med tiden udvikler en stamme og derfor kaldes træbregne. Den bliver det spændende at følge.
Dagens mærkeligste plante var dog denne Bowiea / knoldasparges, som jeg aldrig har set før. Umiddelbart troede jeg, at løget var en kunstig dekoration; men alle stænglerne vokser rent faktisk op af toppen af løget, som med tiden fornyr sig selv.  Den skal stå i bryggersvinduet og skabe godt humør, hver gang vi går forbi den.
↧

en stille og overskyet junidag

June 15, 2017, 5:57 am
$
0
0
Det er sådan en lise både for ører og øjne og planter, at blæsten er har lagt sig, men det holder sikkert ikke ret længe.
Jeg nøjes med navnene i dag - ellers ville det nok blive temmelig trivielt at læse fin, fantastisk, uundværlig, smuk, imponerende, og hvad har vi, i en uendelighed, for det er de altså allesammen.

podophyllum x spotty dotty

gillenia trifoliata/ sommerfugleblomst

campanula sarastro


amsonia blue ice

lilium pomponium

kæmpehavre/ stipa gigantea


constance spry


styrax japonica/ japansk sneklokke


↧

Article 0

June 20, 2017, 11:20 am
$
0
0
Pæoner og roser fører sig voldsomt og vidunderligt frem for tiden, men der er også mange andre smukke blomster og planter, og dem har jeg forsøgt ar holde fokus på i dag
Lilium martagon albiflorum , Claude Shride og  Mrs. R.O. Backhouse,




ukendt lilje

Abies koreana 'Kohouts Icebreaker' fyldt af nye skud.

Gladiolus byzantinus har overlevet ude i haven og trives endda rigtig godt

Kalmiablomster og kalmiaknopper tager man ikke fejl af, når man først én gang har set dem.

Denne gøgeurt (dacthyloriza x grandis) er en mere kraftigtvoksende plante end de to arter, der har  krydset sig.

Denne ældgamle (ca 70 år) og aldrig omplantede silkepæon med geranium patricia i baggrunden måtte alligevel med i dagens indlæg - den er måske afblomstret næste gang, 

↧

Spredt fægtning på en overskyet fredag

June 23, 2017, 6:46 am
$
0
0
Der er så mange motiver derude, at jeg på det nærmeste føler mig handlingslammet. Det første motiv passerer jeg dog forbi mange gange hver dag, så det valg var let. Det er hot chocolate, der hviler hovedet på en dværg koreagran.

Meconopsis napaulensis viste sig at få hvide blomster; dvs. de er nok snarere cremefarvede, især når de sammenlignes med den hvide betonicifolia.



Her er Søren med helt fremme i feltet af hippe planter med sin flotte, gule skærmplante, som såmænd er en pastinak fra sidste år. Det er hans frøforråd til næste år, og han kunne også fortælle, at den bliver vurederet som invasiv.

Glæden var stor, da jeg i år fandt et udvalg af inkaliljer, idet jeg i en årrække havde sådan en  som krukkeplante. Den flotte knoldbegonie røg med i købet - sådan en type har jeg aldrig før set.

Hjørnet herunder er et forholdsvis nyt tiltag med den sjove tobakspibeplante/ aristolochia macrophylla som baggrundsplante.


 Det lille træ er magnolia "Maryland", en krydsning mellem de to stedsegrønne grandiflora og virginiana, som måske kan overvintre uden beskyttelse. Plantestedet er derfor  omhyggeligt udvalgt og er vestvendt med sol fra syd og med masser af læ.

Maryland har klaret sin første vinter med flyvende faner. I det tidlige forår så den lidt medtaget ud, men det skyldtes tilsyneladende, at den udskifter alle bladene. Herunder ses både nye og et enkelt gammelt blad.

Skrå overfor boltrer multiflora sig i læhegnet i kærlig omfavnelse med en syren. Oven på 22mm regn er den blevet virkelig tung.


Lykkefund kan det samme stunt og dufter lige så berusende, men er lidt bagefter i blomstringen.


Hovsa, jeg var lige ved at glemme kæmpeærenpris - fascination, gætter jeg på.

↧
↧

næsten for sent

June 25, 2017, 9:01 am
$
0
0
Hver juni laver jeg marmelade, eller måske er kompot en mere rammende betegnelse, af grønne stikkelsbær og hyldeblomster, og hver juni kommer jeg næsten for sent ud af starthullerne. Blomsterne skal nemlig være friske og stikkelsbærrene grønne. Ellers mister marmeladen sin helt utroligt friske, let syrlige smag og får en kedelig gul farve i stedet for den ønskede, mere limegrønne farve. I år nåede jeg det lige - den blev helt perfekt.


Hyldeblomstdrik laver jeg også jævnligt, men ikke nødvendigvis hvert år. I år valgte jeg at bruge blomster af den mørke hyld for at opnå den fine, røde farve.



Marmeladeopskriften har jeg i sin tid fået af min mor, som tilhørte årgang 1908. Som ung kvinde, før hun blev gift og fik 8 børn, havde hun et ophold på Rødding Højskole, hvor produktionen af god mad og ikke mindst brugen af grøntsager var i højsædet på sommerkurset for kvinder, og jeg mener, at opskriften stammer derfra. Den kommer her i al sin enkelhed:

1/2 kg grønne stikkelsbær
1/2 kg sukker
4 hyldeblomster
2 dl vand

Stikkelsbærrene skylles og nippes og bringes langsomt i kog under låg sammen med sukker og vand.
Tag låget af og lad det lige koge igennem. Drys hyldeblomster i og lad det simre i nogle få minutter.
Fordi bærrene er grønne, er det unødvendigt at tilsætte geleringsmiddel.
Jeg bryder mig ikke om hele stikkelsbær i marmeladen. Derfor findeler jeg dem med stavblenderen, når de har kogt, ligesom jeg også klipper de fleste stængler af hyldeblomsterne, inden jeg drysser dem i gryden.
I dag undgår vi jo helst at bruge sukker i store mængder i madlavningen, og set i det perspektiv er opskriften nok ikke supermoderne. Det kan jeg nu ikke tage mig af -  smagen er bare himmelsk!

Opskriften inspirerede mig til at gå i gemmerne, hvor jeg fandt elevbilledet fra Rødding Højskole sommeren 1929. Forlægget er ca 1,5 x 1 cm, og i betragtning af det er jeg fint tilfreds med resulatet.
↧

kanelbuske, codonopsis, sensommerbed

June 27, 2017, 1:27 pm
$
0
0
For tre år siden bestilte jeg kanelbusken  calycanthus Hartlege Wine hos Burncoose Nurseries i England, men fik i stedet for Venus, som de skriver er en krydsning mellem Hartlege Wine og selve kanelbusken. Det første år så den trist og nærmest syg ud; men i år har den produceret nogle få, ganske nydelige blomster.

Kinesisk voksblomst/sinocalycanthus sinensis blomstrer også nu, og i år har den færre af de små, sorte prikker, som ellers har en tendens til at skæmme blomsten, især på ydersiden. Bladene afslører tydeligt slægtskabet til kanelbusken, men de er noget større end kanelbuskens.


Hartlege Wine har enkelte blomster tilbage efter en måneds blomstring. Blomsten har et lilla skær i aftenskumringen.

Codonopsis roder jeg med hvert år og sår også hvert år med stor fornøjelse. Jeg har allerede tidligere vist clematidea, som er den mest almindelige, men ikke mindre eksotisk udseende af den grund. Den ses til venstre i collagen med to mørke ringe. Den til højre skulle have været ovata, hvilket den ikke ligner overhovedet. Det er nok snarere en variation af clematidea med en enkelt ring.


Her kommer subscaposa, som jeg både har overvintret og fået skabt en frøplante af. Blomsten er ikke ret stor og hænger nærmest i en sytråd.

Nu til noget helt andet, nemlig Händel. Moderplanten var med årene blevet mere og mere syg, så i foråret blev den gravet op og smidt på møddingen. Heldigvis trives en stiklingeplante, jeg har lavet, noget bedre, for blomsten er jo smuk.

De sidste tre billeder  viser vores sensommerbed fra lidt forskellige vinkler. Det sidste billede er på en måde taget, hvor jeg står uden for haven og kigger ind mod nordvest.

 

↧
Search

rosenstativer m.m.

July 2, 2017, 5:11 am
$
0
0
I efteråret lavede Søren de to stativer herunder til Ghislaine de Feligonde og Raubritter i rosenbedet.


Lidt derfra udnytter Abraham Darby sit enklere stativ helt godt for første gang.

I selve haven dannerr de følgende tre stativer rygraden i det gamle staudebed. De bebos af Eden Rose, St. Swithun og Red Eden i selskab med Mme Alfred Carrière.
                         


Munstead Woods stativ er usynligt om sommeren, men holder godt sammen på den store busk.

Hvis et æbletræ kan kaldes et stativ, så har jeg et påskud for at vise Lykkefund igen. Duften i den del af haven er helt vidunderlig.

Lilium formosanum var. pricei er en smuk, men også speciel lilje, idet blomsten er enormt stor i forhold til den korte stilk.

 Magnolia grandiflora Goliaths første blomst er sprunget ud. Den er en del af belønningen for vores besvær med at vinterbeskytte den store plante.


Til sidst to imponerende violfrøstjerner, nemlig den sartgule dasycarpum og klokkefrøstjerne/ rochebrunianum, begge i 2 meters højde.

                     


Når man zoomer ind, ser det næsten ud, som om dasycarpums blomster udelukkende består af støvdragere.
↧

fotografens genvordigheder

July 4, 2017, 4:33 am
$
0
0
Det er slet ikke let at lege fotograf 😟 Hvis solen skinner, bliver de lyse motiver overbelyst, og i gråvejr bliver resultatet ofte trist og dødt, og så vil jeg helt undlade at kommentere på den idelige regn og blæst.
dianthus Elizabethan (pink)

Tre forskellige slags smalbladet klokke/ campanula persicifolia - jeg er vild med deres sarte blomster, men min favorit er nok den midterste med tilnavnet La Bello.



Gule blomster kan sandelig også volde problemer. Med rølliken handlede det om, at jeg måtte kante mig ind midt i en rosenbusk for at få den bedste vinkel uden for meget baggrundsstøj.
Achillea Credo

Riddersporen delphinium  sungleam er så sartgul i udspring, at den blegner og bliver hvid i solskin og næsten forsvinder i den grønne baggrund  i overskyet vejr - jeg må vende tilbage om et par dage, når den er fuldt udsprunget.

Echinacea paradoxa er der ingen problemer med overhovedet, heller ikke når det handler om overvintring.

Den forholdsvis lave kleopatras nål/ steppelilje/ eremurus stenophyllus er en af dem, som helst skal have et strejf af solskin for vågne til live.

Særkrone/ amorpha fruticosa er en fligetbladet busk, som ikke tåler blæst, og som har violette eller mørkebrune blomsteraks med fristende gule støvknapper på støvdragerne. Problemet her er, at man skal helt tæt på blomsten for virkelig at se, hvor raffineret den er.

På det næste billede var det de lige linjer, der var problemet mere end blomsterhovederne.
Cenolophium denudatum/ baltisk persille

Petit faucon er navnet på denne staudeklematis, som godt vil klatre lidt, hvis man tilbyder den noget at klatre opad som f.eks. en søjletaks. Farven er blevet mere blå, end den er i virkeligheden.


Med Leonardo da Vinci er vi tilbage ved problemet med, at sollyset udvasker de fuldt udsprungne blomster. Heldigvis var den skrå aftensol i går mindre hård. Jeg vil slutte med at tilføje (måske prale lidt med), at planten her er en stiklingeformet version, som nu har vokset 4-5 år på egen rod.
↧
↧

Så gik glansen af Sankt Gertrud

July 11, 2017, 11:08 am
$
0
0
Det udtryk faldt mig ind i går, hvor jeg ubarmhjertigt skar geranier, astrantia og salvie ned til sokkeholderne, nej ikke helt til sokkeholderne for salviernes vedkommende, kun ned til de nye blomsterskud. Desuden fjernede jeg alle de roser, der bare var i nærheden af at tænke på at falde, og nogle steder røg der nogle ret lange grene med i faldet. Der går vist desværre hele seks uger, før der kommer en genblomstring.

Rosa Mundi, Ferdinand Pichard og Santana blev beskåret kraftigt i foråret og alle har kvitteret med en harmonisk busk.



Til sammenligning: Rosa Mundi til venstre og Ferdinand Pichard til højre

Men Raubritter er klart min favorit i år. Dens kuglerunde blomster er helt unikke. Sidste år stod den frit og var hverken en busk eller en klatrerose. I år trives den i sit korset.



Piluu er ikke ligefrem min yndlingsklematis, men den blomstrer længe og rigt, og jeg kan ikke lige komme i tanker om andre, der har både fyldte og enkelte blomster på planten på samme tid.

Så er durandii mere efter min smag, selvom den ikke rigtig kan bestemme sig for, om den skal krybe eller klatre.

Viorna og Roguchi vil vi kunne glæde os over de næste par måneder.


Aconitum pink sensation og aconitum album er to nemme og kønne stauder, som ikke skal bindes op. De breder sig stille og roligt med årene - lidt ligesom deres ejer😏
                             
Filipendula rubra

Stipa tenuissima pony tails
↧

trææææls

July 17, 2017, 11:53 am
$
0
0
Muldvarpe underminerer haven, myrerne vrimler for vildt overalt, og dræbersneglene har gjort deres indtog. To store, flotte roser har fået rust, blæsten raser, og regnen lader vente på sig. Træls 😧

nepalense

lankon

regnlilje/zephyranthes


?


delphinium green twist, King Arthur og sungleam


megagammel astilbe




la rose des quatre vents



Børnebørnene er på sommerferie - det er overhovedet ikke træls 😍
↧

lidt om farver

July 20, 2017, 11:04 am
$
0
0
Jeg ved det udmærket - røde blomster er kontroversielle for nogle mennesker; men personligt er jeg helt  vild med denne røde farve, som balancerer på grænsen til det orange, fordi den har en del gult mikset op i farven. Samtidig er der tilsat et diskret skvæt sort, og baggrunden dannes naturligvis af den grønne komplementærfarve, noget der giver ekstra liv til den røde farve.
Planterne er fra venstre med uret: dahlia Ann Breckenfelder, tropaeolum speciosum, rosa Troika, crocosmia mas. Lucifer.

Derimod er de meget mørke farver, hvor det røde element fylder meget mindre, uhyre populære, har jeg indtryk af. Her indgår i højere grad den blå farve, ligesom sort er brugt  mere flittigt.
Planter: DahliaVerrones obsidian, lægekvæsurt/ sanguisorba officinalis foran kæmpeærenpris/veronicastrum, daglilje/ hemerocallis American Revolution, heuchera obsidian.

Mørke dahliablade som baggrund for  den rustrødeHelenium 'Moerheim Beauty' giver næsten en neongrøn effekt til stilke og blade.

Den let fyldte Frances Joiner kan jeg ikke forestille mig, der generer nogen. I mine øjne bliver den noget mere interessant, når den ses sammen med den blå nabo Roxanne.


Med codonopsis ovata?/ clematidea? er vi ovre i en sart blå farve, som ville drukne fuldstændig i et bed med de ovenfor viste blomster. Planten står utroligt godt i vores spaltebed.

Når man kender codonopsis, ved man, at den sarte blomst gemmer på en farverig hemmelighed.

Blomsterfarverne på staudehortensia/ deinanthe bifida Pink Kii og caerulea er lige så sarte. Det er tørstige stauder, som næsten altid får brune bladrande; men blomsterne er trods alt værd at vente på.
↧
Viewing all 851 articles
Browse latest View live
Search