Quantcast
Channel: hortofilia
Viewing all articles
Browse latest Browse all 839

Spredt fægtning på en overskyet fredag

$
0
0
Der er så mange motiver derude, at jeg på det nærmeste føler mig handlingslammet. Det første motiv passerer jeg dog forbi mange gange hver dag, så det valg var let. Det er hot chocolate, der hviler hovedet på en dværg koreagran.

Meconopsis napaulensis viste sig at få hvide blomster; dvs. de er nok snarere cremefarvede, især når de sammenlignes med den hvide betonicifolia.



Her er Søren med helt fremme i feltet af hippe planter med sin flotte, gule skærmplante, som såmænd er en pastinak fra sidste år. Det er hans frøforråd til næste år, og han kunne også fortælle, at den bliver vurederet som invasiv.

Glæden var stor, da jeg i år fandt et udvalg af inkaliljer, idet jeg i en årrække havde sådan en  som krukkeplante. Den flotte knoldbegonie røg med i købet - sådan en type har jeg aldrig før set.

Hjørnet herunder er et forholdsvis nyt tiltag med den sjove tobakspibeplante/ aristolochia macrophylla som baggrundsplante.


 Det lille træ er magnolia "Maryland", en krydsning mellem de to stedsegrønne grandiflora og virginiana, som måske kan overvintre uden beskyttelse. Plantestedet er derfor  omhyggeligt udvalgt og er vestvendt med sol fra syd og med masser af læ.

Maryland har klaret sin første vinter med flyvende faner. I det tidlige forår så den lidt medtaget ud, men det skyldtes tilsyneladende, at den udskifter alle bladene. Herunder ses både nye og et enkelt gammelt blad.

Skrå overfor boltrer multiflora sig i læhegnet i kærlig omfavnelse med en syren. Oven på 22mm regn er den blevet virkelig tung.


Lykkefund kan det samme stunt og dufter lige så berusende, men er lidt bagefter i blomstringen.


Hovsa, jeg var lige ved at glemme kæmpeærenpris - fascination, gætter jeg på.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 839