Herude på landet nyder vi det smukke høstvejr, der giver landmændene en mulighed for at få avlen sikkert i hus. Inden for i haven kunne jeg godt ønske en omgang regnvejr og er begyndt at gå rundt med vandkanden til de planter, jeg er mest øm over.
Pardalinum må nu klare sig selv.
Slægtskabet er tydeligt mellem clematis versicolor og clematis viorna - de er begge to "American bells" eller "leather flower plants" .
Tidligere på måneden blomstrede magnolia grandiflorum helt uventet; vi er nu nået til den 5. blomst af 7.
Vi har haft planten måske i 20 år, og i al den tid har vi kun set en enkelt blomst to gange, så hele 3 blomsterklaser er nærmest en overdådighed.
Bladene holder kun et enkelt år, så i maj-juni, hvor der ellers er så meget smukt og friskt at se på i haven, ser den aldeles forfærdelig ud, lige indtil det nye løv med de klæbrige røde strimler har udviklet sig. Planten er barbenet og begynder så småt at udvikle sig til et lille træ - nu skal den belønnes med en ordentlig portion kompost.
Græsser der vajer i høstbrisen
Roser der genblomstrer, Augusta Louise med en klase med 6 blomster, Troika og Claire Austin.
Salvia Amistad og black and blue har begge en interessant farvekombination, men er ikke helt hårdføre.
Bag ved salvien står denne buket, som Eva kreerede til sin udendørs skønhedsklinik i går.
