For en gangs skyld er jeg vist ude i en form for have/blogkrise. Det er nok ikke, fordi jeg som Claus Dalby føler, at der er manglende opbakning til bloggen, selvom kommentarer helt bestemt giver et ekstra boost, men nok snarere et anfald af august blues. Først var haven tør og vissen, nu har regnen og blæsten væltet flere planter, og når jeg nusser rundt, ser jeg kun planter, der er blevet for store, står forkert, vælter, ikke lever op til forventningerne eller trænger til at blive deadheadet.
Jeg vil prøve at være positiv, men kan nok ikke lade være med at brokke mig hist og her. Jeg starter dog med allium sikkimense, som jeg ikke kan finde nogen fejl hos overhovedet.
Et vellykket udsnit fra det varme bed, crocosmia okavango er virkelig lækker, men skal ind om vinteren.
Solhatte, pilebladet solsikke og græsser - den gule solhat skal sikkert begrænses til foråret.
Codonopsis forrestii er en lille darling - hvorfor blomstrer den så sent?
Codonopsis lanceolata har opført sig upåklageligt - thumbs up.
Det samme har viorna, som jeg har vist en del gange her på bloggen.
Eryngium yuccifolium er også blevet lidt af en yndlingsplante. Der er noget skulpturelt over planten, og blomsterne skinner sølvagtigt i solskin. Heller ingen grund til klage her.
Ligularia hessei gregynog gold er en flot stor staude, som passer sig selv 100%, og som lyser op selv på en regnvejrsdag. Træhuset i baggrunden bliver ikke brugt så meget for tiden - der er for mange edderkopper.
En anden kæmpe hed asters før i tiden, men er nu blevet til doellingeria umbellata "Weisser Schirm". Den står strunk med sine 2 meter, men skal flyttes.
De klatrende stormhatte blomstrer flot, selvom planterne næsten er visnet væk.
