Mens jul og nytår var en både travl og hyggelig tid, har starten på det nye år for et havemenneske som mig været en deprimerende omgang. Selvom dagene efter sigende er blevet længere, er her stadigvæk halvmørkt hele dagen, og haven har aldrig nogensinde før været så gennemtrukket af vand, at man nærmest skøjter rundt på græsplænen.
![]()
Derudover har jeg haft et problem med højre hånd. Når jeg på tabletten har læst blogindlæg fyldt med energi i form af lækre kavalkader fra 2017 og ambitiøse projekter for 2018, har min pegefinger simpelthen reageret med en automatisk swipebevægelse, som gør det plat umuligt at få lagt en eneste kommentar.
![]()
Blogindlæg har den også nægtet at producere. Mærkeligt nok virker den pludselig mere normal og samarbejdsvillig, når jeg besøger planteskoler på nettet, hvilket naturligvis kan skabe andre problemer. F.eks. har den totalt ignoret dårlige personlige erfaringer og advarsler på nettet og nærmest tvunget mig til at bestille primulaen herunder for tredje (og forhåbentlig sidste) gang.
![]()
![]()
Samt Penny Lane, Rhapsody in Blue, Eden og Louise Odier.
![]()
Blogindlæg har den også nægtet at producere. Mærkeligt nok virker den pludselig mere normal og samarbejdsvillig, når jeg besøger planteskoler på nettet, hvilket naturligvis kan skabe andre problemer. F.eks. har den totalt ignoret dårlige personlige erfaringer og advarsler på nettet og nærmest tvunget mig til at bestille primulaen herunder for tredje (og forhåbentlig sidste) gang.
Okay solen skinnede da nogle timer i formiddags og gjorde det muligt at tage billeder af de sidste (og første) blomster i haven. Efter den kommende frostperiode er det garanteret endegyldigt slut med roser. Dem, der har overlevet indtil videre, er Mozart, viridiflora, Ghislaine de Feligonde og Hot Chocolate.
Samt Penny Lane, Rhapsody in Blue, Eden og Louise Odier.
