Ligesom med frugt er der nu til dags et forbløffende stort udvalg af buketter at vælge mellem her om vinteren, og jeg forstår udmærket de mennesker, der forsøder den grå vintertid med en smuk buket i ny og næ. Personligt er det dog mere planter på rod, jeg bliver fristet af, og især hvis de kan plantes ud i haven. Et godt eksempel er Ilex verticillata/ virginsk vinterbær, som jeg fik uimodståelig øjenkontakt med i en lokal blomsterforretning kort før jul.
![]()
Træet trives godt i sumpede eller fugtige områder, og med al den regn, vi får i disse tider, synes jeg næsten ikke, vi har andet. Desuden fandt jeg ud af, at den skal have en mage for at kunne producere de flotte bær. Sådan én - altså en hanplante - havde Jespers Planteskole, så den blev fluks bestilt og kunne afhentes i torsdags, selvom butikken var vinterlukket. Meget wow-faktor er der ikke over hanplanten, men det er også ligegyldigt, bare den opfylder sin opgave som bestøver, når den tid er.
![]()
Et umage par er de unægteligt. Spørgsmålet er, hvad man gør ved sådan nogle planter, man har købt i utide så at sige. Søren har nok ret i, at de ikke har godt af at bundfryse i potterne, så efter moden overvejelse plantede vi dem midlertidigt et beskyttet sted i køkkenhaven. Det regner jeg med kan fungere på samme måde, som når gartnerne slår barrodede planter ind om efteråret.
![]()
Jeg havde forventet at finde fotogene bær i haven i dag, men enten har fuglene ædt dem, eller også er de faldet af. Den gule træpæon har dog stadig væk enkelte dekorative frøstande med de skinnende, sorte bær.
![]()
![]()
Også nogle få hyben kan man finde rundt omkring.
![]()
Så er der mere at komme efter på æblefronten. De sidste æbler lod vi ligge som tagselvbord til fuglene, som bestemt også har spist løs. Deres smag er tilsyneladende ganske menneskelig, for spiseæblerne er for længst spist op, og nu er det vardeæblet/bramley, der står for skud.
![]()
Dem, de sidst går om bord i, er boikentræets æbler, fordi de er hvinende sure og skal udsættes for frost for at blive attraktive.
![]()
![]()
Og nu til frø:
Ridderspore/ delphinium har jeg et lidt anstrengt forhold til, fordi det har været nærmest umuligt at få dem til at etablere sig. Sidste sommer blomstrede dog en gul version (sungleam), som jeg syntes rigtig godt om. Da den er svær at opdrive og formentligt ville rådne i vores våde lerjord, overvintrer den i en potte et beskyttet sted.
![]()
Hvis den alligevel ikke overlever, har jeg købt frø af delphinium zalil//semibarbatum, som får lidt mørkere gule blomster - på nogle billeder er blomsten knap så svovlgul.
![Delphinium. Zalil 20 seeds]()
Et umage par er de unægteligt. Spørgsmålet er, hvad man gør ved sådan nogle planter, man har købt i utide så at sige. Søren har nok ret i, at de ikke har godt af at bundfryse i potterne, så efter moden overvejelse plantede vi dem midlertidigt et beskyttet sted i køkkenhaven. Det regner jeg med kan fungere på samme måde, som når gartnerne slår barrodede planter ind om efteråret.
Også nogle få hyben kan man finde rundt omkring.
Så er der mere at komme efter på æblefronten. De sidste æbler lod vi ligge som tagselvbord til fuglene, som bestemt også har spist løs. Deres smag er tilsyneladende ganske menneskelig, for spiseæblerne er for længst spist op, og nu er det vardeæblet/bramley, der står for skud.
Dem, de sidst går om bord i, er boikentræets æbler, fordi de er hvinende sure og skal udsættes for frost for at blive attraktive.
Og nu til frø:
Ridderspore/ delphinium har jeg et lidt anstrengt forhold til, fordi det har været nærmest umuligt at få dem til at etablere sig. Sidste sommer blomstrede dog en gul version (sungleam), som jeg syntes rigtig godt om. Da den er svær at opdrive og formentligt ville rådne i vores våde lerjord, overvintrer den i en potte et beskyttet sted.
Hvis den alligevel ikke overlever, har jeg købt frø af delphinium zalil//semibarbatum, som får lidt mørkere gule blomster - på nogle billeder er blomsten knap så svovlgul.
https://www.nickys-nursery.co.uk/images/DE008.jpg
![]()
På posen anbefales det, at frøene, som er bittesmå, lægges i blød 2-3 uger, hvilket lyder vildt i mine ører. De hårde cyclamenfrø skal lægges i blød i 24 timer, frø af træpæonen rockii, som er store og hårde, er der nogle, der lægger i blød i en uge. På den baggrund kontaktede jeg firmaet for at spørge, om det virkelig kunne passe. Svaret lød, at iblødsætning fremmer spiringsevnen, mens der ingen kommentar var til antal dage. Nu har jeg valgt at følge anvisningen, idet jeg har puttet dem i et fugtigt kaffefilter og dernæst en tæt plastikpose og så afventer, hvad der sker de næste fjorten dage.
