efter regntiden

I sidste uge viste jeg de to store plante af Splendide og Hewitt´s Double, som lyser op i haven. Splendide står stadigvæk strunk, mens den dobbelte bukkede under for kombinationen af blæst og regn, selvom den står ret beskyttet. Toppen blev simpelthen for tung. Nu får vi se, hvor længe blomsterne holder - normalt holder de jo rigtig lang tid.

Multiblue genblomstrer og har fundet sammen med lægekvæsurt, og edderkopper er der overalt.



Det er mig en gåde, hvordan den ser med sit prikkede øje.

Efter omhyggelig jordforringelse er det lykkedes os at få en strandkål til at trives; men også her lagde sommerfuglen de små, ulækre, gule klumper af æg.

Oreganoplanten har ubetinget været havens største sommerfuglemagnet.

Når fuchsia riccartonii blomstrer, er der ingen tvivl - efteråret er på trapperne.

Amorpha canescens forelskede jeg mig i på The High Line i New York sidste  år, hvor den går igen mange steder i beplantningen.

Det er en udpræget prærieplante uden et dansk navn. På engelsk kaldes den mange ting: blyplante, vild te (indianerne brugte bladene til te), præriesnørebånd ( formerer sig ved tynde udløbere) og bøffelbrøleplante ( blomstrer mens bøflen er i brunst). Vi har ingen bøfler, men jeg håber alligevel, at vores lille plante vil invadere sit bed med udløbere.

Jeg har allerede fået kommentarer fra en håndfuld opmærksomme læsere af  det nye nummer af Haven, som kunne genkende vores have i en artikel af  haveskribenten Marian Haugaard Steffensen og fotografen Henrik bjerg. Bortset fra at Søren har skiftet navn fra Kjærulff til Christensen, er vi begge to særdeles tilfredse med resultatet og håber, at I andre også vil have glæde af at læse artiklen. Sjovt også hvordan en professionel fotograf kan finde vinkler, jeg ikke selv ville have drømt om at bruge.

Vi havde nok regnet med, at de gamle frugttræer havde været med, for de er en vigtig del af haven, synes vi da selv; men de fandt jo så meget andet:-)