Jeg forstår godt de mennesker, som har september som deres yndlingsmåned. Der er noget helt specielt over den høje himmel i samspil med de rustne og varme farver i naturen og, ikke mindst, alle de forskellige bær og frugter, som myldrer frem.
På plantemarkedet i lørdags tror jeg nok, at jeg trak på smilebåndet. En ung markedsgæst, jeg stod ved siden af, pegede nemlig på en pileurt og spurgte indehaveren, hvad den hed. "Wow," tænkte jeg. "Hvor fedt - en helt ny haveentusiast. Velkommen i klubben."
Det er måske synsbedrag, men jeg oplever, at de remonterende roser får en en ekstra glød her i september.
Frøstande fra 3 slags pæoner, benved, trillium og fodblad.
A propos fodblad, så har Spotty Dotty født en lille ny.
Kæmpemandstro burde næsten benævnes metallica, for i solen skifter den farve fra sølv til guld efter blomstringen.
Jeg starter med acis autumnalis, som er så lille, sart og spinkel, at man let kan overse se den blandt de mange, mere farverige indtryk .
Alpeviolerne hører også til småtingsafdelingen. Purpurascens har blomstret så længe, at man nu kan se den runde frugtkapsel nede i blomsten.Hederifolium er derimod i starten af sin blomstring - her i haven kommer den hvide altid først.
Den rosa har jeg mest for de sølvfarvede blade, som dukker op senere.
Det er måske synsbedrag, men jeg oplever, at de remonterende roser får en en ekstra glød her i september.
Frøstande fra 3 slags pæoner, benved, trillium og fodblad.
A propos fodblad, så har Spotty Dotty født en lille ny.
Kæmpemandstro burde næsten benævnes metallica, for i solen skifter den farve fra sølv til guld efter blomstringen.