Når man har brændeovn, er et af vinterens gøremål at sørge for brænde to år frem i tiden, så det er en af de opgaver, Søren har travlt med for tiden. Også skovfogedtræet har måttet slippe en stor, hul gren, som dog ikke er endt som brænde, men som fuglehuse i forskellige størrelser. Søren har placeret et af fuglehusene diskret højt oppe i træet og forhåbentligt i sikkerhed for lækkersultne katte, og selve hullet i stammen finder fuglene sikkert også ud af at udnytte.
I køkkenhaven er der fundet plads til et par fuglehuse mere også skabt af skovfogedgrenen.
De sidste to fuglehuse er mere regelrette og lavet af affaldstræ, som på den måde holder op med at være affald-)
Tyrkisk hassel/ corylus colurna bliver hverken til brænde eller fuglehuse lige med det første. Dertil er den for køn med de lange rakler og den furede stamme. Nødderne har vi endnu til gode.
Vejrmæssigt har vi frost - tø, frost - tø, og det er slet ikke sagen og har sat sit spor på de to midterste adonisblomster.
Troldnød synes jeg, man ser mere og mere i haverne rundt omkring. Heldigvis, for det er en dekorativ busk, ligegyldigt hvilken farve blomsterne har. Vores, som hedder Jelena, har mindre blomster, end den plejer, hvilket jeg tror skyldes de tre måneders tørke.
Til sidst en stynet pil med en indpakket gunnera i baggrunden. Da pilen var helt ung, fejede rådyrene op ad stammen, ellers ville barken have været skinnende gul.

Myrtebladet buksbom/ buxus sempervirens myrtifolia har jeg haft kig på et stykke tid, fordi jeg synes, den ligner en uformelig bjørn, som den står omgivet af buske med en meget lettere opbygning.
Selvom jeg ikke er en ørn med beskærersaksen, startede jeg i dag ved jorden og arbejdede mig opad, indtil jeg syntes, busken havde fået et passende udseende. I modsætning til andre buksbom, jeg kender, har den en lidt overhængende vækst, og jeg tror, den bliver rigtig flot med den nye tilvækst.
I stalden har en potte med nerine stået iriterende i vejen, når jeg skulle arbejde ved mit plantebord. I dag reagerede jeg så på dette kraftige vink til mig selv om at se at få løgene plantet om. Potten så umiddelbart ikke specielt fyldt ud, dengang den blomstrede midt i november.
Alligevel åbenbarede der sig hele 13 sunde løg, da jeg tømte potten. Dem har jeg barberet lidt og delt i et A og et B hold og håber på mange flere blomster i 2019.