Helt ærligt, så keder jeg mig lidt, og paradoksalt nok bliver det ikke bedre af, at vintergækker og erantis er usædvanligt tidligt på færde i år, nærmest tværtimod; de understreger nemlig bare den kendsgerning, at det stadigvæk er midt om vinteren, og at vi må have tålmodighed et godt stykke tid endnu, før det bliver forår.
![]()
![]()
![]()
![]()
Denne krokus er alt alt for tidlig på færde og ender uden tvivl som en kedelig, sjasket masse. Peberbuskens blomster er meget mere robuste.
![]()
![]()
Så er der dem, hvor nålene bliver gule om vinteren. Pinus mugo Winter Gold og pinus contorta Chief Joseph er begge to gule, men på hver sin måde. Begge er heldigvis langsomtvoksende, for jeg har på fornemmelsen, at gule nåletræer i stort format ville være for larmende for min smag, mens de giver en velkommen afveksling som mindre planter.
![]()
![]()
![]()
![]()
Denne krokus er alt alt for tidlig på færde og ender uden tvivl som en kedelig, sjasket masse. Peberbuskens blomster er meget mere robuste.
I drivhuset er der en enkelt nyhed i form af et par blomster i den store hasselurt asarum maximum silver panda. Typisk for mig så fokuserer jeg mindre på blomsterne end på, at den da vist trænger til at blive plantet om efter blomstringen.
![]()
Om vinteren opleves det næsten, som om de stedsegrønne planter rykker frem i forgrunden af bedene. Denne camellia sasanqua står faktisk i baggrunden af sit bed, men dens flotte, skinnende mørkegrønne blade tiltrækker sig opmærksomheden, hver gang man går forbi. I sit hjemland, det sydlige Japan, starter den sin blomstring om efteråret, men er ikke tilnærmelsesvis så tidligt på færde på vores breddegrader.
![]()
Stedsegrønne planter er jo ikke nødvendigvis grønne. Blandt mine favoritter er helt klar fyrretræer og buske med gråblå nåle som pinus strobus sea urchin og pinus parviflora (glauca?) På den sidste halverer jeg lysene hvert år for at holde den tæt og ikke for høj og synes faktisk også, at den er ved at være en helt fin plante.
![]()
Stedsegrønne planter er jo ikke nødvendigvis grønne. Blandt mine favoritter er helt klar fyrretræer og buske med gråblå nåle som pinus strobus sea urchin og pinus parviflora (glauca?) På den sidste halverer jeg lysene hvert år for at holde den tæt og ikke for høj og synes faktisk også, at den er ved at være en helt fin plante.
Så er der dem, hvor nålene bliver gule om vinteren. Pinus mugo Winter Gold og pinus contorta Chief Joseph er begge to gule, men på hver sin måde. Begge er heldigvis langsomtvoksende, for jeg har på fornemmelsen, at gule nåletræer i stort format ville være for larmende for min smag, mens de giver en velkommen afveksling som mindre planter.
I dag blev vores efterhånden gamle varmekasse startet op i entreen. Det er hovedsageligt stauder, der skal starte i den, så jeg skal ikke forvente at se en masse små, grønne spirer de første mange uger. En standard metode er først inde 4 uger ved 20 grader, derefter ud til o grader +/- i 4 uger og så ind i varmen igen, hvis man ellers husker det eller overhovedet gider; for før eller siden bliver det nok også så varmt derude, at frøene spirer.
Til sidst en ganske enkel og diskret helleborusblomst fra søndagens smukke solskinsvejr.
