Dagen i dag har været en helt vidunderlig sommerdag. Datoen kunne lige så godt have heddet noget med maj eller juni i stedet for april.
Det gælder om at være klar, når solen skinner, hvis man vil tage billeder af de forskellige blodurt, for de lukker i, lige så snart solen forsvinder. Sørens favorit er den fyldte, mens jeg er rigtig glad for de to til venstre. Den nederste hedder Star og den sartrosa foroven Amy.
![]()
Det var introen. Her kommer første akt med fire kameliaer, hvor de to første gror ude i haven. Den første sprang ud som stribet i år - det har vi ikke set før. Det er en sasanqua kamelia, som blomstrer efterår og tidlig vinter i Kina og Japan; men det skal vi nok ikke forvente at opleve.
![]()
![]()
![]()
![]()
De sidste to ( Nuccio's Cameo og Jury's Yellow) står i drivhuset. Nu meldes der om nattefrost i den kommende uge, så de kommer nok først udenfor til påske.
![]()
![]()
![]()
Anden akt handler om andre beboere i drivhuset. Den første er den kønne og lave, men ikke hårdføre klematis Pixie.
![]()
![]()
Den næste er lærkesporen corydalis ellipticarpa, som jeg lavede dette indlæg om i januar. Planten her er udviklet af en bådformet gevækst eller knold, jeg satte i en potte i drivhuset sidst på sommeren sidste år. En flot og speciel plante.
![]()
![]()
Den sidste drivhusplante er cyclamen creticum, som ikke kan klare sig ude i haven. Den er normalt hvid eller sart rosa, så jeg skal vist have en snak med Kirsten Andersen, som jeg har købt den af, om, hvordan det hænger sammen. Måske er det en krydsning, jeg har fået.
![]()
![]()
![]()
Det gælder om at være klar, når solen skinner, hvis man vil tage billeder af de forskellige blodurt, for de lukker i, lige så snart solen forsvinder. Sørens favorit er den fyldte, mens jeg er rigtig glad for de to til venstre. Den nederste hedder Star og den sartrosa foroven Amy.
Det var introen. Her kommer første akt med fire kameliaer, hvor de to første gror ude i haven. Den første sprang ud som stribet i år - det har vi ikke set før. Det er en sasanqua kamelia, som blomstrer efterår og tidlig vinter i Kina og Japan; men det skal vi nok ikke forvente at opleve.
Den næste (Les Jury) plantede vi permanent ud i skovhaven i november 2017, så vi var særdeles omhyggelige med at vande den under tørken sidste år, og den ser ud til at have klaret sig rigtig godt. På det store billede ses den i morgendisen.
De sidste to ( Nuccio's Cameo og Jury's Yellow) står i drivhuset. Nu meldes der om nattefrost i den kommende uge, så de kommer nok først udenfor til påske.
I England bliver der hvert år arrangeret konkurrencer og shows, hvor man kårer den mest perfekte kameliablomst. Mange andre blomster er selvfølgelig også smukke og symmetrisk opbygget; men i mine øjne er en kameliablomst lige en my mere perfekt.
Anden akt handler om andre beboere i drivhuset. Den første er den kønne og lave, men ikke hårdføre klematis Pixie.
Den næste er lærkesporen corydalis ellipticarpa, som jeg lavede dette indlæg om i januar. Planten her er udviklet af en bådformet gevækst eller knold, jeg satte i en potte i drivhuset sidst på sommeren sidste år. En flot og speciel plante.
Den sidste drivhusplante er cyclamen creticum, som ikke kan klare sig ude i haven. Den er normalt hvid eller sart rosa, så jeg skal vist have en snak med Kirsten Andersen, som jeg har købt den af, om, hvordan det hænger sammen. Måske er det en krydsning, jeg har fået.
Nu er vi nået til epilogen i form af pæonen veitchii woodwardii med de første udsprungne blomster. Den såede jeg selv for 25 -30 år siden, og den kommer trofast år efter år med sine blomster længe før alle andre pæoner.
