kolde dage og nætter

- er vel noget, man skal forvente i april; men i denne uge virker vejret nu alligevel ekstremt koldt. Det er umuligt at beskytte alt det, der blomstrer, mod nattefrosten, men vi har dækket nogle krukker og et par planter, som vi er ekstra ømme om, med noget fleece. De planter, jeg viser i dag, må dog klare sig selv. De første tre står i surbundsbedet, og det drejer sig om den løvfældende rhododendron  schlippenbachii, den stedsegrønne roxieanum oreonastes og så stjernemagnoliaen, som allerede har fået enkelte brune blomster


Nu er euphorbia characias wulfenii sprunget helt ud. Den beskrives ofte med ord som skulpturel og arkitektonisk, og det synes jeg er helt berettiget.
Iris er ikke min spidskompetence. Alligevel er jeg faldet for den tidligtblomstrende lazica, netop fordi den blomstrer tidligt.

Primula har derimod altid været en af mine favoritter. For nogle år siden investerede jeg i en håndfuld fra primulaplanteskolen Barnhaven, og de har allesammen gjort det rigtig godt. Det drejer sig om Blue Ice, Dawn Ansell, Mary Crousse, Taigetos og Bonheur, og så har  vårskærm/ hacquetia epipactis lige sneget sig med midterst i anden række.

Græsser forbinder man normalt ikke med foråret, men miliegræs/ milium effusum aureum er en undtagelse sammen med blågræs/ sesleria heuffleriana, som allerede er begyndt at sætte frø.


Anemonella Betty Blake har en ret speciel farve, som ligger et sted mellem gul og grøn og lime.

Til sidst vil jeg vise en imporende kasse med planter, som jeg fik fra Belgien i går fra daphneeksperten Herman Laporte. Kassen er nærmest armeret med papvægge, og når man trækker skillerummene op, er planterne, som står utroligt sikkert og beskyttet, lette at tage op.