hverdag igen

Oven på den smukke og solrige weekend, ser det hele mere gråt ud her til formiddag, og blæsten er vendt tilbage med sin konstante susen. Den har jeg svært ved at finde noget positivt at sige om. "Travallig" sagde man i gamle dage på sallingbomål om noget, som var lidt glansløst og hverdagsagtigt, og det ord dækker meget godt stemningen i dag. Det stammer helt sikkert fra det franske ord travailler= at arbejde, og meget apropos har Søren kastet sig over malingen af vinduerne udvendigt.

I haven vil jeg starte med  nogle klematis, jeg ikke har vist før i år. Den første blomstrer også for første gang, efter at jeg såede den for tre år siden. Den hedder clematis intricata og har gulliggrønne små klokker, som varierer i nuancerne med sol og skygge. Det var meningen, den skulle klatre op i en tyrkisk hassel, og det gør den da også omend med en lille omvej.

Jeg så ingen insekter omkring planten. Dens støvdragere er ellers til at få øje på hos de ældste blomster.

Ved jorden blomstrer clematis heracleifolia, en lidt grov plante, som har kønne blomster.


Clematis rehderiana viser jeg igen, nu hvor den er sprunget mere ud. Nu kan man tydeligt se, hvordan den har indtaget en stor del af den bærmispel, den er plantet hos.

.Blandt dagens roser er Pat Austin et oplagt valg med sin flotte genblomstring.

Abraham Darby svang en rose lige ind foran mig gyngende i blæsten for enden af en lang stilk som for at vise, at den sagtens kan levere nogle smukke blomster, selvom dens løv ser forfærdeligt ud.


Lige bagved har Augusta Luise (Louise?) taget fat på sin genblomstring. Jeg har ingen favoritroser; men hvis jeg havde, vil denne her være en oplagt kandidat.

Brogetbladet etagekornel/ cornus controversa variegata har stadigvæk friske blade helt uden visne rande, som ellers præger meget løv her midt i september. Himlen måtte gerne have været septemberblå, men det er den ikke i dag.

Nøgne jomfruer skal afslutte indlægget. Det er colchicum Waterlily, Album, Alboplenum og Agrippina.