Seniorbedet vælter rundt i år, hvor vi både har fået masser af sol og masser af regn.Heldigvis kan vi begge to godt lide det uregerlige udtryk, så det er begrænset, hvor meget jeg forsøger at holde det i ave. Det betyder, at kun en enkelt af stierne er farbar for tiden.
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
Selv har vi plantet mange træer her på matriklen - cirka 2000 er et realistisk bud - dels som fornyelse af læhegnet og dels som nyt hegn mod syd, og det har vi på ingen måde fortrudt. Sådan set var Søren på forkant med udviklingen, da vi flyttede ind, idet han tilplantede to vådområder med træer, i stedet for at afdræne dem. Det har fugle og råvildt haft stor fornøjelse af. I år er der flyttet en spændende og usædvanlig rovfugl ind, som vi ikke har kunnet identificere, måske en rød glente eller en rørhøg.
Dertil kommer de træer, som vi har plantet solitært inde i selve haven. De batter ikke meget i træregnskabet, men er en kilde til stor haveglæde. Et af dem er stewartia, som i år har helt usædvanligt mange frøstande.
![]()
![]()
![]()
Træer kræver tit pasning, og sommetider må de lade livet, når de bliver for mægtige, eller hvis omgivelserne forandrer sig. Omme ved vejen i gruset foran en avlsbygning har vi fjernet en gruppe fyrrebuske, som var blevet grimme og forvoksede, og erstattet dem med et enkelt fyrretræ (pinus strobus Louie). Det medførte, at en selvsået guldregn måtte kappes ned. Hvad der videre skal ske med området, vil vi fundere over henover vinteren. Guldregnstammen beder i hvert fald om at få selskab af en slyngplante.
![]()
Læhegnene langs med asfaltvejen gløder i disse dage. I det hele taget er der masser af læhegn i landskabet, så det er ikke lige heromkring, der mangler træer.
Selv har vi plantet mange træer her på matriklen - cirka 2000 er et realistisk bud - dels som fornyelse af læhegnet og dels som nyt hegn mod syd, og det har vi på ingen måde fortrudt. Sådan set var Søren på forkant med udviklingen, da vi flyttede ind, idet han tilplantede to vådområder med træer, i stedet for at afdræne dem. Det har fugle og råvildt haft stor fornøjelse af. I år er der flyttet en spændende og usædvanlig rovfugl ind, som vi ikke har kunnet identificere, måske en rød glente eller en rørhøg.
Dertil kommer de træer, som vi har plantet solitært inde i selve haven. De batter ikke meget i træregnskabet, men er en kilde til stor haveglæde. Et af dem er stewartia, som i år har helt usædvanligt mange frøstande.
Træer kræver tit pasning, og sommetider må de lade livet, når de bliver for mægtige, eller hvis omgivelserne forandrer sig. Omme ved vejen i gruset foran en avlsbygning har vi fjernet en gruppe fyrrebuske, som var blevet grimme og forvoksede, og erstattet dem med et enkelt fyrretræ (pinus strobus Louie). Det medførte, at en selvsået guldregn måtte kappes ned. Hvad der videre skal ske med området, vil vi fundere over henover vinteren. Guldregnstammen beder i hvert fald om at få selskab af en slyngplante.
