Jeg er helt sikkert ikke den eneste, der nyder de blå blomster specielt meget her i oktober, hvor løvets grønne farve begynder at bevæge sig over i det gyldne. Ensianen Eugens Allerbester og busken caryopteris er to gode eksempler.
Gyldent og blåt ligger som kontrastfarver på farvehjulet og forstærker gensidigt hinanden, og derfor er de nedfaldne blade fra hjertetræet med til at forstærke ensianens dybblå farve.
Caryopteris kræver mere dræn, end vi umiddelbart kan levere, og der, hvor den eventuelt kunne stå, ligger der forårsløg i jorden.
Et par blå mere: oktoberstormhat/ aconitum carmichaelii og astersen Little Carlow
Rød grønkål er en raffineret plante, synes jeg, og jeg tvivler på, at vi kommer til at spise ret meget af den, selvom vi spiser grønkål i salaten hver dag. Dens mørkviolette farve er en kontrast til de orange og gule nuancer i de andre planter i krukkerne.
Olieplanten er også raffineret farvemæssigt, og sådan set er det lidt trist, at den bukker under for frosten og skal sås på ny. Jeg ved ikke, om man kan overvintre frostfrit, men har aldrig hørt om nogen, der har gjort det.
I flere år har jeg arbejdet med at få hakonegræs/ hakonechloa macra `Aureola´ til at brede sig, og i år er det lykkedes. Den har oven i købet blomstret.
Augusta Luise er en af de roser, der har dannet flotte klaser i remonteringen.
I nogle haver er det svært at få månestråle/ kirengeshoma til at trives, og i andre går det strygende. Vi tilhører heldigvis den sidste kategori. I år synes jeg oven i købet, at blomstringen varer utroligt længe.
Buskmynte/ leucosceptrum japonicum Golden Angel er en anden kraftig staude, hvis blade sjovt nok starter gule og bliver grønnere henover sommeren.
Den står ved det samme stakit som en anden staude med samme løvfarve, nemlig aralia cordata Sun King. Flot er den som bladplante, selvom blomsterne er minimale, og vi endnu ikke har set dens små, sorte bær.
Tropaeolum speciosum har blomstret hele sommeren; men det er alligevel, som om den lige nu sætter en slutspurt ind.
Fredag morgen, før det var blevet rigtig lyst, fik jeg øje på Himlens Syv Sønner, der stod og lyste op på gårdspladsen. Det måtte jeg have et bilede af.
