Vejret i den seneste tid har næsten været for godt til, at tiden skal bruges på at sidde ved computeren og lave blogindlæg. På den anden side er er foråret et af de bedste tidspunkter at være haveejer på med alle de buske, løg og stauder, der springer ud og begynder at blomstre og fortjener at blive foreviget.
Dagens indlæg starter med akebia quinata/ femblad med blomsterne på det første billede og på det andet billede selve planten, der slynger sig som en fletning op ad en navr / acer campestre.
Snepryd /chionodoxa danner et blåt bunddække under akebiaen og har efterhånden forvildet sig rundt i hele haven, hvor den både kan dukke op enkeltvis og i grupper.
Heloniopsis orientalis er efterhånden en del år gammel, men er ikke vokset ret meget. Måske står den for skygget.
Denne påskeklokke kommer med i indlægget, fordi den i morges lå henad jorden. Lidt op på formiddagen rettede den sig op, så solen kunne oplyse prikkerne på den midterste blomst.
Solen kunne nemlig godt lide prikker her til formiddag. Det gjaldt også den førstudsprungne blomst i rhododendron schlippenbachii.
Persicaria tenuicaulis er en af de småplanter, hvis blomstring man let kan overse.
Marts måned er tid for lærkesporer. De forvilder sig ligesom snepryd, og sidste år brugte jeg en del tid på at begrænse dem. Det ved jeg ikke, om jeg gider i år, og i grunden er de jo ganske nydelige.
Hasselbror/ corylopsis er en forårsblomstrende busk med gule blomster. Vores plante er ret svær at fotografere, idet blomstringen er temmelig spredt og busken ret åben. Alligevel er den ganske charmerende.
I sidste uge fik vi klippet de store græsser tilbage i sensommerbedet. Det er et ganske stort og krævende job. Når man ser bedet i dag, er det svært at forestille sig, at jorden og de fleste af stierne om nogle måneder ikke vil kunne ses for planter. Jeg viser bedet fra tre forskellige vinkler.
Også det bed, vi kalder firkantbedet, er blevet ryddet op. Jeg er især stolt af min soignering af den store bambus. Den er klumpdannende og var blevet mere kompakt, end jeg kunne lide, så jeg har nok fjernet halvdelen af stokkene, så den nu fremtræder meget mere elegant. Desuden fjernede jeg bladene på den nederste del af stokkene, så man rigtig kan se, hvor flotte de er. Den slanke, flettede pil i forgrunden af det sidste billede er nu så gammel, at de tre flettede grene er vokset sammen til en kompakt stamme.
