Tja, indtil videre har det været et forår på godt og ondt. Det onde vil jeg ikke komme nærmere ind på - det fylder kun alt for meget, som det er - men det gode forår i haven kan jeg ikke få nok af.
For mange haveejere er forårets højdepunkt tulipanernes blomstring: men fordi de ikke bryder sig om vores lerjord, og fordi rådyrene har snuppet alle de lækre knopper, der trods alt var at finde, er de ikke mine favoritløg. Lige her og nu er det narcisserne, jeg nyder mest. De helt almindelige, stærktgule påskeliljer har jeg forsøgt at samle ved indkørslen, hvor de afløser vintergækkerne foran syrenhækken. Det syn holder jeg meget af.
Inde i haven er det andre typer, jeg prøver at holde mig til. F.eks. kan jeg rigtig godt lide de forholdsvis små narcisser, som lægger kronbladene bagud som Jenny herunder.
I sandbedet fandt jeg denne potte med en lignende, men lidt mindre narcis (også en cyclamineus) sammen med ipheion uniflorum/ vårefeion. Den slags lave lerpotter er jeg i øvrigt vild med ; bl.a. passer de fortrinligt til de cyclamen, der står i potter. Heromkring er de bare umulige at opdrive, og det gælder både plantecentre og blomsterforretninger.
Om foråret har surbundsbedet en del at byde på. Den enkelte blodurt er sprunget ud, og jeffersonia diphylla/tvillingeblad har jeg nydt de sidste fjorten dage, fordi den er så smuk i modlys, selvom den overhovedet ikke er sprunget ud. På samme måde er det spændende at følge diphylleia/ paraplyblad for at se, om den igen i år kan finde ud af at folde sine blade ud uden at genere blomsterknopperne.
Disse to småfyre stødte jeg på på min gåtur forleden.
Nu begynder besværet med at klippe bispehue tilbage at blive belønnet.
