Mens jeg har puslet i haven i disse smukke aprildage, har jeg funderet lidt over, hvordan vi anvender forårsløg i vores haver i dag, hvad der har forandret sig gennem tiden, og hvad der er ved det gamle.
Når det gælder løg som vintergækker, erantis, krokus, narcisser, anemoner, perleblomster/ muscari og tulipaner, er alt vel i bund og grund ved det gamle. De er stadigvæk højtelskede og med længsel ventede beboere i vores vinter- og forårshaver.
Den store forskel er for mig at se det enorme udvalg, der i dag er tilgængeligt via internettet, og tendensen til, at krukker bruges mere og mere som væsentlige haveelementer også i starten af haveåret.
Af blomsterløg, som har vundet indpas i de senere år, er de, som umiddelbart falder mig ind, arter som hundetand/ erythronium, blå anemoner/ hepatica i utallige variationer, anemonella og fritillaria, hvor de store kejserkroner dog er en gammel og velkendt blomst i haven.
Senere kommer camassia/ prærielilje og prydløg/ allium, som begge hurtigt er blevet populære haveplanter. Især prydløg har virkelig udviklet sig til at blive et væsentligt indslag i mange haver med deres farverige blomstring maj - juni efterfulgt af de dekorative frøstande. Når jeg tænker tilbage til tidligere generationers haver, så fandtes prydløg simpelthen ikke.
I den dyre ende af udvalget finder man helt ufatteligt høje priser for et enkelt lille løg. F.eks. har Edrom Nursery i Skotland indtil for nylig forlangt £790.00 for denne lille hepatica japonica. Nu sælger de den med 26% rabat til "kun" £585.00.
Men det fænomen er jo ikke nyt. Tænk bare på Tulipanboblen i Holland tilbage i 1636 - 37, hvor et enkelt tulipanløg kunne koste det samme som et hus, og hvor Hollands økonomi ligefrem led et alvorligt knæk, da boblen brast i 1637. Så galt går det helt sikkert ikke i Skotland, selvom prisen på visse hepatica skulle gå hen og falde.
Personligt har jeg den tommelfingerregel, at en lav pris signalerer grogaranti, mens en høj pris højst sandsynligt er et tegn på det stik modsatte. Derfor handler det om at finde den rette balancegang mellem yderpunkterne, hvilket selvfølgelig kan være en svær øvelse, især for samlere, hvis fingre nærmest klør for at erhverve de kostbare sjældenheder.
Når det gælder løg som vintergækker, erantis, krokus, narcisser, anemoner, perleblomster/ muscari og tulipaner, er alt vel i bund og grund ved det gamle. De er stadigvæk højtelskede og med længsel ventede beboere i vores vinter- og forårshaver.
Den store forskel er for mig at se det enorme udvalg, der i dag er tilgængeligt via internettet, og tendensen til, at krukker bruges mere og mere som væsentlige haveelementer også i starten af haveåret.
Erythronium Susanna
Senere kommer camassia/ prærielilje og prydløg/ allium, som begge hurtigt er blevet populære haveplanter. Især prydløg har virkelig udviklet sig til at blive et væsentligt indslag i mange haver med deres farverige blomstring maj - juni efterfulgt af de dekorative frøstande. Når jeg tænker tilbage til tidligere generationers haver, så fandtes prydløg simpelthen ikke.
Erythronium Pagoda med kæmpeblade
Men det fænomen er jo ikke nyt. Tænk bare på Tulipanboblen i Holland tilbage i 1636 - 37, hvor et enkelt tulipanløg kunne koste det samme som et hus, og hvor Hollands økonomi ligefrem led et alvorligt knæk, da boblen brast i 1637. Så galt går det helt sikkert ikke i Skotland, selvom prisen på visse hepatica skulle gå hen og falde.
Tulipa clusiana 'Peppermint stick'
Purissima med en mørk lærkespore i baggrunden
Derfor har jeg aldrig tilladt mig selv at blive smittet af hepaticavirussen, som ellers har hærget i en del år, også helt herude på landet i Jylland og ikke mindst på forårets plantemarkeder. I år er der som bekendt ingen fare for at blive smittet der - nu er det coronavirussen, vi skal vogte os for.
Et udsnit af skovhaven i aprilsolen