Vejret virker forandret i dag i retning af noget, der er koldere og mere overskyet. Jeg krydser fingre for, at det medfører en omgang regnvejr, så planterne kan få en hårdt tiltrængt tår over tørsten, og sådan at jeg kan få de plantet de planter, der venter på at komme i jorden eller blive flyttet.
Ellers vil jeg lægge ud med to camelliaer, som blomstrer ude i haven. De er meget forskellige både i farve og vækstform. Den lyserøde er efterhånden blevet til et flerstammet lille træ, mens den røde stadigvæk er en ranglet busk. Den røde hedder Les Jury, mens jeg desværre ikke kender navnet på den anden.
For en måned siden klippede jeg camellia Hagoromo tilbage, og omgående har den kvitteret med den fineste nyvækst. Nu håber jeg, den også vil danne en masse blomsterknopper.
Vores gamle surbundsbed bliver ved med at byde ind med ting, der blomstrer. Omme i baggrunden er den fyldte trillium sprunget ud.
I forgrunden står en meget mørk, rød rhododendron sanguineum ssp. didymum, hvis lette facon giver en god afveksling fra de mere bastante planter.
Rhododendron Wee Bee er ikke min favorit, selvom den er køn, mens den blomstrer. Den har nemlig den uskik at holde godt fast på de visne blomster, som jeg uvægerligt ender med møjsommeligt at plukke af. Det er jeg overhovedet ikke vild med.
Så forstår Temple Belle bedre, hvad det drejer sig om. Den smider pænt de visne blomster, og faktisk er dens frøstande ganske dekorative, så de får somme tider lov til at blive siddende (et stykke tid).
Når agapanthus trives, ender de med at fylde potten med rødder, så det bliver umuligt at vande dem. I dag var det Black Pantha, som blev delt og plantet om. Det er besværligt arbejde, hvor Søren både bruger en sav, en spade og en klinge af en eller anden slags for at frigøre den fra krukken.
Som det ses her, blev en masse rødder fjernet, inden den blev sat tilbage i krukken i fem mindre dele.
I collagen herunder har jeg samlet nogle gule og cremefarvede blomster. Clematis Pixie i krukken og Moonbeam i spaltebedet er tydeligvis i nær familie. Så er der to forskellige gule alpine kobjælder, som jeg har sået mig til. Nederst til venstre er det en sumpcalla/ lysichiton americanus, som omsider blomstrer efter en del år, hvor den bare har overlevet. Nederst til høje er det en cremefarvet kvæde/ chaenomeles speciosa yukigoten.
Det næste billede viser erythronium Pagoda sammen med glaucidium palmatum. Vi imponeres hvert år over deres blomstring; for de er omringet af hjertetræets store og vandslugende rødder.
Her til sidst kommer hjertetræet/ cercidiphyllum japonicum med omgivelser.
