Quantcast
Channel: hortofilia
Viewing all articles
Browse latest Browse all 840

Flere aprilbillheder

$
0
0
Geranium tuberosum


Det er kun et par dage, siden jeg sidst lavede et indlæg; men motiverne står i kø derude, og Lisbeth trænger til opbakning i bloguniverset, så hun ikke skal føle, at hun er helt alene om at holde det i live.

Geranium tuberosum forelskede jeg mig i for en del år siden og prøvede uden held at så den et par gange. Senere fik jeg et par friske småplanter fra Samsø, men igen skete der ikke noget som helst de næste par år; men pludselig i år er den der, endda to steder. Det vil nok være klogt at markere voksestedet, for planterne visner helt ned efter blomstringen.  Tuberosum betyder knoldet, og ved velvoksne planter kan man finde sådan nogle store basser i jorden.

Ikke alt behøver at være farverigt og iøjnefaldende. Sådan en lodden bregne er bestemt lige så fotogen som de farverige forårsløg.


Og bregnen svigter aldrig - i modsætning til især tulipanerne. I vores såkaldte varme bed lagde jeg i efteråret tre grupper af tulipanen Princess Irene, fordi den skulle spille sammen med den orange vortemælk (euphirbia griffithii fireglow), der er begyndt at springe ud, og de nye skud i taks og roser. Ideen er stadigvæk fin, synes jeg, men der dukkede kun fire tulipaner op, og en af dem var oven i købet rød og ikke orange.


Selvom der produceres massevis af nye bispehuer, er og bliver epimedium stellulatum wudang star en af mine absolutte favoritter. Det nye løv er lækkert, de små blomster ligner grangiveligt små stjerner, og de fine aks, der venter på at springe ud, er noget så graciøse.


Her har en hvid løjtnantshjerte og hvidblomme fundet sammen, eller rettere  sagt så er jeg nok kommet til at lægge løgene midt i stauden.

Mange af vores forårsstauder trives godt og er store og frodige, men ikke trillium cernuum og hvid gudeblomst / dodecatheon media album.  Den første skal sikkert bare have mere tid, mens jeg nok bør prøve at finde en bedre placering til gudeblomsten.

Så er der mere skub i podophyllum versipelle og dens nabo paraplyblad/ diphylleia grayii eller cymosa.



Sølvtræ kunne man godt fristes til at kalde maackia amurensis, når den står med sine nye skud. Det er heldigvis et langsomtvoksende træ, så skuddene kan nydes i øjenhøjde en rum tid endnu.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 840