Sjældent har man vel oplevet sådan et vejrskifte ved starten på en ny måned som det, vi haft ved starten på oktober - fra lunt og mildt solskinsvejr til dyngvådt regnvejr uden ret mange solstrejf. I dagens indlæg er jeg startet i det bittesmå med acis autumnalis, en miniatureløgplante, som lige sår sig selv nok til at overleve i spaltebedet. Blomsten er en enkelt cm lang - well, 1,2 for at være helt nøjagtig.
De små staudeklematis blomstrer stadigvæk. Her er det Roguchi.![]()
Viorna blomstrer også, selvom det nu er de gyldne frøstande, der dominerer.
![]()
![]()
Staudesalvie i mørklilla farver, f.eks. caradonna, vil desværre ikke trives her i haven, og jeg synes, de hurtigt bliver forvoksede at se på i krukker. I de senere år har jeg til gengæld fået øjnene op for den gruppe, der på dansk under et kaldes solbærsalvie. Hvis de skal overleve hos os, skal de overvintre frostfrit, så det er oplagt at bruge dem som krukkeplanter. Det er de i mine øjne særdeles velegnede til.
![]()
![]()
På flere blogge er man begyndt at skrive om, at det er ved at være tid for at grave dahliaknolde op. I år vil jeg trække den opgave længst muligt, for creme de cassis og flere andre er først for nyligt begyndt at blomstre.
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
Bagved salvierne gemmer sig en selvsået matrem. Den slags planter er en ægte gave til haven.
Endnu engang har jeg taget aconitum med i et indlæg. Denne gang er det oktoberstormhat/ aconitum carmichaelii, som er en fabelagtig staude. Når man først har plantet den, passer den fuldstændig sig selv og bliver nogle cm større år for år, og oven i købet præsterer den hvert efterår det smukkeste, blå blomsterflor helt uanset vejr og vind. Den tofarvede variant har tilnavnet Cloudy og er lige så god som selve arten.
En heldig kombination, når jeg selv skal sige det, af den stive stormhat og det graciøse diamantgræs/ calamagrostis brachytrica.
Blandt græsserne vil jeg desuden fremhæve knoldet draphavre/ arrhenatherum elatius var. bulbosum. Efter blomstringen blev den klippet helt ned og er nu lige så fin og uskyldsren som i foråret.
Alunrod er lige så godt et bunddække som det brogede græs bare på en helt anden måde. Her er det den storbladede heuchera Rio.
Det første af vores træer til at vise løvfaldsfarver er hjertetræet og kun i den del, der vender mod syd.
