 |
Hvis ikke jeg havde kigget på mine februarindlæg fra sidste år, tror jeg næppe, at jeg ville have bemærket, at hestehov allerede er et godt stykke fremme i sin udvikling. Vintergækkerne er det derimod umuligt at overse, og det samme gælder de tidligste påskeklokker.
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
Samme stunt har nogle cyclamen lavet i sandbedet, og også her må jeg opgive at identificere frøplanterne. Måske kan deres blomstringstid og bladenes form give et vink om, hvilke arter der kan være tale om.
![]()
Camellia Yuletide har været skiftevis ude og inde alt efter, hvor hård frost vi har haft, og er helt frisk både i knopper og løv.![]()
![]()
![]()
 |
Cornus mas er blevet til en flere meter høj busk, så de gule knopper byder sig ikke til lige for øjnene af en. Blomsterne i vinterjasminen, som Søren fik i fødselsdagsgave i starten af december, er det derimod let at få øje på. Her er der så for resten ikke tale om en gentagelse.
Narcissis x nylon group er også ny i haven og anskaffet, fordi den skulle være specielt blomsterig og frodig, og ikke mindst fordi jeg er vild med de cremehvide krinolineblomster..
I sandbedet, hvor krinolinenarcisserne opholder sig en stor del af året, er der i år dukket en blomstrende frøplante op. Nøjagtig hvilken narcis det er, er umuligt at afgøre, for de har det med at formere sig på kryds og tværs af de forskellige underarter.
Som Carina skriver på sin blog, er noget af det sjoveste i februar måned, som hun kalder vårvinteren, at rode rundt i det visne løv for at se, hvilke planter og knopper der er på vej, og man bliver aldrig skuffet. Der er altid et eller andet, som man bliver glad for at gense og holde øje med. Men glæden ved at finde forårstegn følges uvægerligt af frygten for, at sen nattefrost skal spolere festen.
