Quantcast
Channel: hortofilia
Viewing all articles
Browse latest Browse all 840

En pludselig indskydelse

$
0
0

 Glasbær/ callicarpa

I går havde vi det fineste vejr, og det blev så tydeligt,  at haven har bevæget sig over i en ny fase.  Det lokkede mig til at smide havehandskerne for en stund og hente kameraet for en hurtig rundtur.

Tidligere på ugen havde vi en gæst med rundt i haven, som ikke kan lide den voksne vedbend.  Det kan vi bestemt godt, og det samme kan rigtig mange insekter, selvom de specielle blomster sandt at sige lugter som en sur karklud.

Er det ikke vildt, hvor forskelligt lyset er kl. 12 og kl. 18? Motivet er en benved, der lyser op i skovhaven. 

I skovhaven har vi fået noget mere lys ved at save nogle træer i hækken ned i hækhøjde, og det kvitterer den gulbladede trompetkrone for ved pludselig at begynde at vokse.


Ifølge sagkundskaben er liriope et udmærket  bunddække på tørre områder. Vi har haft den stående  rundt omkring i forskellige bede, hvor den ikke rigtig kommer til sin ret. Derfor besluttede jeg at dele planterne og samle dem i en runding i skovhaven. Da jeg delte planterne, blev det tydeligt, at roden efterhånden var  blevet træagtig, så nu håber jeg, der kommer mere gang i blomstringen.  




Stubbedet har fået en ny beboer i form af en temmelig speciel bregne. Den venter jeg mig meget af, og forhåbentlig vil den trives.
coniogramme emeiensis


For første gang kan vi høste valnødder og er spændte på, hvordan de bliver.

De sidste to billeder fra sensommerbedet illustrerer for mig den stemning, der hersker nu, af at slippe tøjlerne og lade planterne råde.  Nu skal der ikke bindes stauder op længere. De må vælte rundt, som de lyster.



Viewing all articles
Browse latest Browse all 840