Selvom vi har boet her i 45 år og selv har plantet stort set alle de planter, vi er omgivet af, er der alligevel jævnligt ting, der overrasker. F.eks. havde jeg glemt, at jeg sidste år gravede alle løg af efterårskrokus op og lagde dem rundt omkring ved stammen af træer, hvor de kunne ligge i fred og ro i sikkerhed for min spade og ikke alt for skyggefuldt. Nu er de dukket op og lyser blåt, når de rammes af solen.
Denne lille høststenbræk er altid den første til at springe ud. Oprindeligt havde vi 5 forskellige og er nu nede på to. Derfor er det en overraskelse hvert år, når den dukker op.
Bladene på det næste billede kunne godt ligne cyclamenblade, men tilhører en hasselurt/ asarum maximum, som jeg plantede ud for tre år siden, efter at den havde fungeret som en potteplante i en årrække. Sidste år dukkede den ikke op, så jeg regnede med, at den var gået tabt; men det var den så ikke.
I 2019 såede jeg en del frø af cyclamen cilicium, som er efterårsblomstrende ligesom den vedbendbladede. I år er der en enkelt blomst i en, som også hedder silverleaf.
Etiketten til potten på det næste billede er forsvundet; men når den blomstrer om efteråret, kan der i min samling kun være tale om hederifolium eller cilicium. Når man zoomer ind på blomsterne, er det tydeligt, at kronbladene nederst på blomsten danner ligesom nogle små ører (aurikler) og det gør de ikke på cilicium. De specielle blade fortæller mig, at det sikkert er cyclamen hed. Tilebarns Greville, som jeg såede i 2020. Mysterium løst!
Til sidst nogle friske blomster i dahlier, solhat, hortensia og rose.
